Træningslog uge 1-5

På podiet da vi vinder Mix rækken ved Roskilde Parkstafet tirsdag d. 13. juni. Foto: SØAM
Jeg har følt mig en smule presset den seneste tid. Ikke kun fysisk, men også i hovedet. Der er mange gøremål, og med den lille (som nu bliver 7 uger), får jeg sjældent mere end 6-7timers søvn. Jeg tænker at jeg skal passe på og indfører derfor en log, med det formål at få et overblik over træningen. Nøgletallene i loggen bliver tilbagelagte km. (alt under 80 er useriøst), og gennemsnitsfarten. Jeg tænker at farten helt af sig selv skal øges i takt med at mine systemer kommer op at køre, og hvis det modsatte sker, skal jeg hellere fokusere på restitution end mere træning. Her kommer et sammendrag over loggen fra start og de seneste 5 uger. 

Uge 1. (22/5-28/5)
Det var efter Cph. Marathon, at jeg pludselig følte en voldsom motivation for at løbe igen. Ellers havde den stået på 10-30km ugentligt siden DM Maraton i Odense i efteråret. Nøgleordene er "grundtræning" og "motvation". Byg på og hold motivationen. Det lykkes mig at runde 100km uden at blive alt for træt, hvilket er positivt. Alle km blev løbet i et tempo efter dagens temprament.
km: 101,26, tid: 7:41:16, avr. pace: 4:33 min/km 

Uge 2 (29/5-4/6)
Jeg var i godt humør og trykkede igennem den uge. Igen handlede det mest om km. Det blev til en hel del. Ugens præstation var en dobbelttræning, med intervaller på toppen onsdag - en dag der bød på i alt 38km.
km: 160,58, tid: 12:16:11, avr. pace: 4:35 min/km

Uge 3 (5/6-11/6)
Drømmer om fart og sætter 1min boosts ind på mandagsturen. Det koster og jeg må neddrosle tirsdag. Onsdag kommer jeg lidt igen og laver intervaller 10x400m ovenpå en lang tur (17k), og torsdag løber jeg 3 pas (2 lange til/fra, samt et restitutionspas m/ jog i midten).
km: 127,27, tid: 9:44.37, avr. pace: 4:35 min/km

Uge 4 (12/6-18/6)
Løber Parkstafet i Roskilde tirsdag for SØAM, det er en kuperet 5km rute, som jeg slider mig igennem. DEt er lang tid siden jeg har løbet ræs, og tiden er ikke imponerende. Onsdagen byder på 38km fordelt på 3 pas. Dette er den første uge, hvor jeg gennemfører løb til/fra arbejde alle dage ifølge planen. Avr. km. tid dropper, hvilket er godt.
km: 144,33, tid: 10,49,57, avr. pace: 4:30 min/km

Uge 5 (19/6-25/6)
Synes jeg har nogle hurtige ture til/fra arbejde, men kan ikke holde frekvensen og må springe to ture over. Mærker lidt knas i venstre knæ (inderside), tirsdag, men det forsvinder undervejs og jeg har selv kunnet "punktmassere" det, så det nu er helt væk. Løber et vigtigt intevalpas 5x(600+200 og 400+100) midt på ugen i pace under 3.20 min/km. Lørdag bliver det til en "Runners on tour" med Runners United. Det foregår i Slagelse med ingen ringere end Abdi Hakin Ulad som vært. Det er ret kupperet rute på 23km, som jeg akkurat kommer igennem i pace 4.19 min/km (for Abdi er dette en joggetur). Søndag løber jeg 16 km for mig selv i pace 4.13.
km: 127,86, tid: 9:27:27, avr. pace: 4:26 min/km

Kommentarer


  1. I have been surfing online more than 2 hours today, yet I never found any interesting article like yours. It's pretty worth enough for me. In my view, if all webmasters and bloggers made good content as you did, the web will be a lot more useful than ever before. paypal login my account official site

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you Felix. Im glad you like the blog. Especially since this must mean that googletranslate works, :-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag