Sådan laver du din egen power-gel


50g. hjemmelavet isotonisk Powergel m/ Koffein
Sådan ser gelen ud - 50g på en tallerken - læs opskriften her

Fejl er ofte grundlaget for innovative nyheder. F.eks. blev en helt almindelig gang rødgrød ved en fejl, til en højpotent power-gel. Her får du historien om hvordan, opskrift og en oversigt over hvor meget du sparer.

Det er onsdag aften, jeg har netop overstået sidste træning inden Københavns Marathon på søndag. Jeg får gæster imorgen, som heldigvis er helligdag og derfor har jeg masser af tid til at gøre rent, lave mad og handle ind.... Hov, handle ind?? Det kan jeg jo ligesom ikke når butikkerne har lukket p.g.a. helligdagen. Så jeg skynder mig i REMA en time før lukketid og vrider min hjerne for menuer. Mit blik falder på poser med frosne jordbær og blå-bær. Jeg tænker "Rød-Grød". En sikker vinder. Jeg har lavet den før og den kan ydermere laves dagen i forvejen. Haps, dem tager jeg.

Hjemme, smider jeg bærene i en gryde (der er ca. 1 kg.), sammen med 0,6l. vand. Og... - åh... nej... Jeg har glemt at købe sukker... Hvad skal jeg nu gøre? Roder mine skabe igennem og finder en klods med brunfarin (450g) - du ved sådan noget man købte sidste gang det var meningen at der skulle laves Irsk kaffe, og noget mørk sirup (aner ikke hvor det kom fra)... Topper med sirup op til 500g total... Sådan det må være godt nok. Gryden på pladen og igang med aftensmad, som selvfølgelig skal indeholde masser af grove kulhydrater, og noget kødsovs jeg lavede i mandags.

Senere... Anne er dukket op. Vi spiser og taler. Jeg vælter et glas vand... Og... "Gud... min gode grød!!"... Den har jeg fuldstændig glemt. Styrter ind i køkkenet, hvor grøden er kogt ca. halvvejs ned. Den har vel stået med låg på i ca. 1,5 time. Jeg smager engang på grøden... Den er, for at sige det mildt, kvalmenede sød. Åh.. Nej, hvad gør jeg? Anne foreslår at hælde vand i, jeg er enig, men tænker at den også mangler noget syrligt. Hvad har jeg af sure ting i køkkenet ligenu? Det ender med at jeg spæder grøden op med ca. 0,3l vend, to pressede to appelsiner og - SPØRG MIG IKKE HVORFOR - en RedBull. Lugten fra RedBullen er intens og ubehagelig, men der er nu ingen vej tilbage. Jeg har undervejs tabt fornemmelse af hvor meget grød der egentlig er, så jeg sjusser mig til at 5spsk. m. top, maizena blandet op med lidt vand er tilstrækkeligt med jævner. Under første opkog, kommer jeg imidlertid i tvivl og tilføjer yderligere 2 spsk. jævner. Nu er grøden klar til afkøling. Op i en skål. Drys med sukker og så lige lidt køkkenoprydning, førend jeg træt går i seng.

Jeg tænker ikke mere over sagen før sidst på aftenen. Gæsterne (tre franskmænd; Mme Taous Sehad, Etienne Albiser og Sebastien Lepere og to tyskere; Dagmar Valk og Ulrich Bahners - tak for en hyggelig aften i øvrigt) har det hyggeligt og der er livlig snak rundt om bordet, da jeg går i køkkenet for at lave dessert. Meningen har selvfølgelig været at servere en god traditionel dansk rød-grød, fotr disse kulturinteresserede udenlandske gæster, men jeg kan ved øjesyn konstatere at min grød er blevet til gelé. Så jeg må improvisere. Får snittet et æble, en pære og stacker det hele på en dessert tallerken i en sø af vaniliecreme og en brownie på siden.Beklager at jeg ikke fik taget et billede, men resulattet lignede faktisk noget der var tilsigtet. Ind i stuen med desserttallerkenerne. Vi sætter os og smager på sagerne. Jeg er selv temelig nysgerrig efter at prøve resultatet... "Hmm.. Der er et eller andet fjernt velkendt ved smagen... Hvad kan det mon være?". Og pludselig står det mig lysende klart...

JEG HAR LAVET POWERGEL!
Hjemmelavet Power Gel - hjemmelavet
Og sådan ser gelen ud, set fra oven. Det har lidt den samme farve som rå lever
Opskriften er som følger:
1,5kg. powergel (m./jordbærsmag)
800g frosne jordbær
250g frosne blåbær
450g brun farin (må gerne være hård og udtørret)
2 tsk. salt
50g mørk sirup
6dl. vand

Hæld ovennævnte i en gryde. Sæt på plade ved relativ høj varme og bring i kog. Hvis du benytter udtørret brun farin, skal du lige røre rundt til den opløses. Når blandingen er kogt op, skruer du ned på lavt blus, lægger låg på og lader den simre i 1-1,5time.

Herefter sier du blandingen så frugtkød og bærrester sorteres fra. Spæd op med 3dl vand, saften fra 2 appelsiner og en RedBull (2dl). Hæld blandingen tilbage i gryden.

Nu har du et frugtsaft koncentrat som skal jævnes. Kom 7 toppede spsk. maizena i en kop med 2,5dl vand og mix i koppen til maizenaen er fordelt/opløst.

Sæt gryden på kogepladen og skru op på max. Hæld jævningen i under kraftig omrøring, indtil opkogning. Her skulle du gerne kunne mærke at grøden bliver tykkere, men ikke som gele.

Efter opkog i et par minutter hælder du grydens indhold i en skål og drysser med sukker. Dæk skålen til og stil til afkøling.

Voila! Du har nu lavet en højpotent powergel, der både indeholder sukker, fructose og koffein/taurin, og så er den isotonisk (hvis du husker salten, den kom jeg selvfølgelig ikke i originalen, men er tilføjet her, da saltbalance er vigtigere i fødevare beregnet til idrætsudfoldelse end i den beregnet til kulturel udveksling.

Lidt økonomi
Og så får du også lige en pris beregning:

  • 1 pose frosne blåbær (á 250g) = 14,95kr
  • 2 poser frosne jordbær (á 400g) = 21,50kr
  • 1 stk RedBull = 10kr (måske, aner ikke hvor jeg har den fra, så kender faktisk ikke prisen)
  • 2 appelsiner = 4kr (Rema1000 pris)
  • 450g brun farin = 10kr (ret mig hvis jeg tager fejl her)
  • 50g mørk sirup = 2kr (har INGEN idé om den pris)
  • 7Spsk Maizena = 2kr
  • Ultraluxux dyreste salt i verden 2 tsk. = 2kr.

Total pris for 1,5kg = 66,50kr.
Pris pr. 15g Isotonisk Power-gel med koffein = 0,665 kr.

Benchmark:
Her kan man få 65g iso gel til en stk. pris på 12 kr. (ved køb af 30 stk). Jeg antager at massefylde er tæt på en, så det giver en stk pr. 15 g. på: 2,77kr

Og her kan du købe din gel i kasser, de to øverste indehoæder 38g. gel, som koster 6.5-6,7kr/stk
Dette giver en nogenlunde smamenlignelig pris på 2,57-2,6kr

Førstnævnte High5 gel, koster iøvrigt 12kr. i MaratonSport. = 4,75kr/15g.

Og så vil jeg slutteligt ikke undlade at nævne at da sommeren står for døren kan man jo også selv tage på bærplukningsjagt. Så får man en fantastisk oplevelse samtidig med at man sparer penge - det er da ren luksus.

NB: Ved godt at der er nogle isues omkring konservering og transport af min Isotoniske Power Gel. Den viden beholder jeg indtil videre for mig selv som en forretninjgshemmelighed, selvom jeg er vis på at den entreprenante og engagerede læser nok selv skal finde en løsning på disse små forhindringer. Godt løb.




 

Kommentarer

  1. hej jeg skulle bare høre om det er lige meget hvad for noget salt man bruger i gel

    SvarSlet
  2. Jeg tror ikke salten betyder så meget. Er det meget varmt, vil du svede en del og dermed miste salt. Hvis din gel/drik eller hvad du nu indtager så heller ikke indeholder salt, risikerer du at forværre din tilstand. Derfor er en lille smule salt af en hvilken som helst slags brugbar i sådanne situationer. :-),

    SvarSlet
  3. gel er jo fint men jeg tænker at der ikke vil være den helt store forskel hvis jeg laver det til gele ... altså en lidt fastere form.. hælder det ud på plade og lader det stivne helt. pakker det ind i vitavrap og fryser ned i passende portioner. Herefter vil jeg ta et par stykker med på 100km cykeltur.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag