Kærligheden

Efter Hammeretapen på sidste års etape Bornholm.
Vi har INTET frit valg, når det kommer til disse ting. For mig var det løb, en anden samler på frimærker. Det handler om at se det, når det kommer og så bare følge med. Det var nemt med løb. Hvor langt mon jeg kunne løbe? Jamen tag skoene på og find ud af det. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle kigge efter i en frimærkesamling. Så måske får man en smule hjælp af sin evne til begejstring. Hvor begejstringen vækkes, er der en glød. 


I begyndelsen var det en forelskelse. Noget jeg ikke kunne lade være med. Jeg måtte bare løbe og når jeg gjorde det, fulgte en forfriskende strøm af kraft, vitalitet og styrke. Jeg var levende - i bevægelse - og ænsede knapt de hårde træningspas. Det var jo det der skulle til.

Jeg ved ikke hvornår forelskelsen aftog - det ved man vel aldrig - men det står mig stadigt mere klart, at man altid må kæmpe for det man holder af. Kampen er primært den mentale udfordring der vokser, når træningspasset ikke længere "bare kommer af sig selv". Beløningen er det fundament du bygger. Jeg kalder det kærlighed.

Kærligheden er en af de primære kilder til inspiration her i livet og har man et solidt fundament, vil man altid kunne koble sig op og tappe fra den kilde. Det er ikke rusen, eller den umiddelbare tilfredsstillelse, man kan opleve under forelskelsen. Snarere er det fornemmelsen af at gøre det rigtige. Livet giver mening - alt kan ske.

Kommentarer