Translate

For meget/for lidt

Tur i Dyrehaven lørdag i selskab med Runners United (Glenn Engelbrechtsen tv.). Foto: Claus Grønbech
Ugen efter (uge2) bød på 160km. Det er overraskende højt, taget i betragtning at jeg kommer fra 20-30stykker og så ellers en enkelt på 100. Nogen vil kalde det for meget, men jeg har løbet km. i mange år og tror/håber på at jeg har knogler og sener til at klare den hurtige progression. Og som maratonlegenden Henrik Jørgensen er hørt for, engang at have sagt. "Alt under 80 er useriøst".

Den nat sov jeg tungt og drømte om fart. For hvad var det der altid skete, når der kom mange km. på? Farten dalede. Så jeg havde en af disse drømme, hvor jeg godt vidste at det var en drøm, men samtidig havde jeg den fulde oplevelse af en helt ubeskrivelig fart. I sagens natur en useriøs tilstand, da fart er forbundet med højt iltforbrug, og det sætter sin begrænsning i form af ubehag. Men altså i denne drøm drønede jeg ufortrødent afsted og jeg vågnede med en klar fornemmelse af at jeg bare måtte se at få noget fart i stængerne.

Planen blev, efter en kort opvarmning, at løbe 1min i topfart hver gang jeg kunne komme til det (Altså når respiration var på plads og iltgæld nogenlunde betalt fra forrige tur). Jeg havde 1 time til formålet. Det blev til 13,7km, med i alt 11x1min. boost. Farten lå i de enkelte boosts på mellem 3.04 min/km og 3.14 min/km. I snit lige under 3.10.

Dagen efter var jeg absurd tung i benene. Jeg måtte reducere en planlagt 20km tur til 8km jog (omkring pace 5.00). Tanja påpegede at det selvfølgelig skyldes intervallerne fra dagen i forvejen, men jeg blev alligevel lidt skuffet. Jeg havde håbet på at passet havde "løftet" mig lidt og givet mig noget af den friskhed i benene, der stadig hang i mig efter drømmen.

Er det for meget? Det vil de næste dage formodentlig vise.

Kommentarer

Populære indlæg