Med Abdi på tur i "Det Plessenske Overdrev"

Gruppebillede omkring en udslidt leopard. Fra "Runners On Tour" med Abdi som vært

Det er egentlig ikke tidligere end sædvanligt. Vi har rykket starten, så vi kan nå at være i Slagelse til kl. 09.30, hvor selveste Abdi Hakin Ulad er vært for en rask lille tur på 20km i "Det Plessenske Overdrev" - skovområdet øst for byen.

Terrænet er lettere kupperet. Jeg har 88km i benene fra de forgangne dage, som jeg ellers har forsøgt at slappe af under for at blive klar til idag - der alligevel er et højdepunkt. Ved 7km begynder jeg at sakke agterud. Jeg kigger på uret. Vi har løbet omkring 4.30 snit, og tempoet skrues op.

Det er længe siden jeg mistede letheden på disse ture. Nu er der kun sliddet tilbage. Jeg kan gøre to ting; "Opgive" eller "Fortsætte". Herude i skoven, MÅ jeg bare fortsætte. På den lange bane accepterer jeg, endnu ikke at være der, hvor jeg gerne ville være. Sådan er løb. Måske kan jeg nå dertil, hvis jeg arbejder videre. Tænk på Bjørn Borg før Wimbledon.

Der er andre der lider og langsomt... Jeg søger ind i mig selv... Metodisk og mekanisk  - får vi slidt os op til gruppen. Igen og igen, blot for efterfølgende atter at falde tilbage i forbindelse med en lidt for brat stigning eller et nedløb...

Abdi er nok et af de flinkeste mennesker jeg kender. Han er også ubetinget den bedste langdistanceløber herhjemme i øjeblikket, og han er derfor på vej til Kenya, for at blive udfordret af verdens bedste løbere på træningslejr og komme i form til VM i Maraton i London d. 6 august i år. Som han selv udtrykker det: "Dernede er jeg jo blot en motionist".

Alligevel har han - helt i tråd med ånden hos "Runners United" - indvilliget i at løbe en tur sammen med os og i baggrunden kan jeg høre Abdis begejstrede stemme, der velvilligt svarer på spørgsmålene fra de andre. Det er spørgsmål om løb og træning og planer for fremtiden.

Henimod slutningen er jeg atter med. Foto: Runners United

I skoven, det gode selskab og til dette akompagnement, får jeg atter styr på mit flow. Og efter 16-17km, er jeg med igen. Jeg har løbet mig varm og det lykkes hjernen at genvinde fatningen. Vi ender på 23 km. (avr. pace 4.19). Tak.