Translate

Løbetræning i Kenya - del 3, (22k moderat, Daniel Kiplimo, Mr. Barcelona, Karen og Reggae tuktuk)

Sylvia Kiberenge, William Tanui (Aka Mr. Barcelona OL gold 800m 92 Barcelona), and me in front of Table54, Ngong Kenya.
Afrika og især Kenya producerer nogle af verdens bedste langdistanceløbere på samlebånd. Hvordan og hvorfor det kan være har jeg sat mig for at undersøge ved at tage derned og skrive om mine oplevelser i en række blogindlæg. De handler selvfølgelig en del om løb, men også om selve mødet med Afrika. Dette er mit andet indlæg, hvis ikke du fik læst det første, kan du finde det her.


Mandag - Tempoturen 22km
Erling har fortalt at mandag er et hårdt pas. Der løbes en lang tur i moderat pace på 22km, hvilket for disse gutter vil sige 1 time og 20 minutter. Erling har sagt at vi nok snarere vil ligge omkring 1 time og 30 minutter (4.05 pace).

Han håber på at der så er et par af pigerne, som vi på et tidspunkt kan følge med, for han kender ikke ruten, som går igennem skoven.

Det siges at man ikke skal færdes alene i skoven. Sidste år blev en kvinde ædt derinde af hyæner. "Man kunne høre hendes skrig helt inde i Ngong og bagefter hyænernes latter", beretter Erling malerisk.

Men jeg kan ikke følge med. Gårsdagens klatring sidder tungt i mine ben og allerede efter en km. gisper jeg efter vejret og kigger på uret, som viser 4.45 pace. Det fortsætter sådan opad de næste 2 km. Jeg overvejer hele tiden at stoppe og vende om, men Erling ligger lige præcis så langt fremme, at jeg ikke kan råbe ham op og få nøglerne til huset.

Istedet knækker min elastik bare over. Jeg opgiver det planlagte 4.05 pace. Giver fanden i tempoet og kæmper det bedste jeg har lært for at følge med. Det piner mig og min stolthed lider et knæk. Jeg ER bageste mand og jeg sakker yderligere bagud. Et par gange falder Erling ned til mig og til sidst tror jeg han forstår min situation. Ihvertfald prøver han ikke længere at sætte tempoet op.

"Sydafrika" i Kenya. Her skulle man af og til kunne spotte giraffer.
Pludselig dukker Abdi op bagfra og det viser sig at flere løbere er løbet forkert og det hele er en smule kaotisk. Abdi viser os vejen ind til højre på et tidspunkt hvor vi i lang tid har løbet op ad en skråning i et landskab de kalder for "Sydafrika". Her skulle man fra tid til anden kunne spotte en giraf.

Kort efter svinget er vi alene og det går fortsat nådesløst op. De andre er ikke længere i sigte og vi beslutter os for at vende om efter ca. 10,5 km. Det hjælper ihvertfald mig at jeg nu kan se en ende på turen og at det hele begynder at gå lidt mere nedad. Alligevel slutter vi med et gennemsnits pace på 4.49. Jeg er rystet.

Daniel Kiplimo
Sidste år var Daniel Kiplimo et smut i Danmark på vej til Diamond league stævne i Sverige, hvor han er massør for Obiri. Jeg mødte ham der og vi blev venner. Daniel er selv løber (3.47 på 1.500m) og han træner i en anden gruppe hernede. Når han masserer spiller han musik - helst en blanding af kenyansk folk og 70´er disco. Om det er musikken er ikke til at afgøre, men for mig at se er Daniel et naturtalent til at massere. Jeg ringer til ham om formiddagen, for at få ham til at massere mig omkring frokosttid. Efter massage, bliver Daniel hængende og spiser en sandwich, inden vi hver især må videre med dagens gøremål. Det er meget almindeligt at man byder gæster på et eller andet praktisk at spise.

Fra venstre: Daniel Kiplimo, Erling Worm og undertegnede
Mr. Barcelona
Vi skal videre til Karen - byen som ligger omkring Karen Blixens afrikanske farm. Hvis du spørger de lokale aner de ikke hvem Karen Blixen er. Stedet er en turistfælde, men det er her jeg kan få det SIM kort til 150 Schilling (9kr), som er nødvendigt for at få 3G-Internet - der i øvrigt fungerer uovertruffent, så jeg kan komme i kontakt med Tanja og Otto derhjemme (Anton er på festival). For at komme til Karen skal vi fange en bus på stationen, som ligger godt en km. væk. Vi har egentlig besluttet os for at gå, men så vinker Sylvia og en bil stopper.

"Det er Mr. Barcelona" siger hun og på mit opfølgende spørgsmål, forklarer hun at han vandt guld på 800m ved OL i 1992 i Barcelona. Det var alligevel pokkers tænker jeg, for jeg var selv til stede dengang og så netop den finale."



Vi får et lift og i bilen falder vi i snak. Mr. Barcelona er vældig flink, smilende og afslappet. Hernede hedder han ikke andet. Hans borgerlige navn er William Tanui.

Kibera
Efter Karens tager vi videre til Kibera. Kibera er et slumområde på størrelse med en golfbane, der efter sigende huser 1,5mio mennesker. Vi bevæger os kun rundt i udkanten af Kibera. Undervejs hilser Sylvia på gamle venner. Det er en meget usædvanlig oplevelse.

På marked i Kibera. Det er her alverdens genbrugstøj ender og bliver videresolgt. (DEn tanke er ihvertfald nærliggende). ;-)



Vi må skynde os hjem fra Kibera for at nå aftenjog der starter kl. 16.00. Turen i bus koster 50 schilling (3kr). Der er 15km, men det tager 50minutter pga. trafikken. Aftenjog bliver på 10km i et overkommeligt pace (omkring 6.10), men på et udfordrende underlag og i et kupperet terræn. Undervejs ser de andre en flok aber der svinger sig afsted i trætoppene over os. Jeg derimod, er fastlåst oppe foran og misser dette syn.

Sylvia og Erling foran indgangen til "Table54"
Om aftenen tager vi ned på "Table54" for at spise. Det lyder meget fornemt, og hvis man ikke lægger for meget vægt på de ydre rammer er det et godt sted. De andre kommer her ofte og jeg tænker at der vel er grænser for hvor meget staffage der skal til for at producere de forholdsvist enkle retter men velsmagende retter som: Ndazi, Chapati, Ugali, Ris, Chai mv., så jeg spiser gladeligt med. (Tip til den uinviede: Bestil dine drikkevarer kolde, det er rarest synes jeg, men du får altid muligheden for også at få dem varme). På vej ind på "Table54", ærgrer det mig, at jeg ikke fik snakket mere med Mr. Barcelona, og som ved et rent lykketræf, står han lige bag os. Han arbejder som coach i Kenya Athletics og vi udveksler kontaktoplysninger og tager et par billeder.

Mr. Barcelona and me in front of "Table 54", Ngong, Kenya
 Det bliver mørkt lidt i syv og jeg er temmelig udmattet efter dagens mange gøremål. Jeg tager en "Reggae Tuk tuk" hjem med Erling og Sylvia og falder vel i søvn omkring kl. 21.



To be continued.

Kommentarer

Populære indlæg