Translate

Test3 halvmarathon 2013 - løbsevaluering

Jaja... Henrik Them er manden i midten. :-). Men det er altså mig  med nummer 2942, som snakker med Jonas. Har grabbet  billedet fra Sparta, tror godt man må det, når man selv er medvirkende. :-)

Hvad er selve menneskets mening og værd, hvis ikke det var for bevægelsen? Nogle løber for at socialisere, nogle for at være sunde. Nogle for at slanke sig og andre for at blive hurtigere. Jeg selv tilhører sidstnævnte gruppe, men Uanset baggrunden for dit løb, vil det, når du først ser dig selv som løber udgøre et meget konkret værn imod tilværelsens øvrige paradokser.

Jeg synes denne, lidt filosofiske indledning på dagens Nike marathon test3 (eller hvad det nu hedder) løb, er på sin plads, fordi NÅR man oplever en lille bid af beløning for ens bestræbelser, så kommer man så meget ovenpå, at det næsten kun kan forstås, hvis man ser løbet eller - i den lidt mere abstrakte form - bevægelsen som, som det eneste meningsfulde vi overhovedet kan udtale os om. Idag fik jeg min beløning. :-).

Baggrund
Har du fulgt med på bloggen her, vil du vide at de seneste mange måneders bestræbelser har handlet om at øge hastighed og intensitet i træningen. Dette afviger en smule fra min hidtidige tilgang til træning, som har fokuseret mest på mængde, udfra den betragtning at mængde var vigtigt, når man skulle løbe langt. Jeg mener stadig at mængde skal prioriteres, men det var også klart at jeg har underpræsteret på kortere distancer en marathon og at mine forbedringer på selve marathon blev mindre og mindre. Noget måtte gøres, så i selskab med min træner Tanja Ravnholt, lavede vi et program der altså skulle tilgodese mere tempo og intensitet i træningen.

Der har været tegn i sol og måne på at den beslutning har været rigtig, men især de sidste par ugers træningspas - hvor jeg begynder at introducere nogle lange ture igen - har vist sig utroligt effektive, og jeg har slået den ene rekord efter den anden på træningen. Lidt malurt i bægeret har været at mit knæ (højre), er begyndt at drille, efter en lang og hurtig tur på 33km. Det går væk efter et par dages hvil, men dukker tilsyneladende op igen ved øget belastning. Der er ingen tvivl om at jeg ligger på grænsen af min fysiske formåen, men hvis jeg kan undgå at overskride den, ligger der en markant forbedring forude d. 19. maj, ved mit femte Københavner Marathon.

Knæet generer imidlertid ikke når jeg løber, så jeg var ret siker på at jeg på dagens test3, ville slå min 3 år gamle (og elendige) pr på halvmarathon ruten. Spørgsmålet var bare med hvor meget.

På test2 d. 10/3 (15km), var jeg relativt smertefrit kommet ind i avr. pace 3.42, så jeg havde en forhåbning om at kunne holde den, eller måske endda forbedre den. Med det in mente, mente jeg det var rimeligt langt om længe at forvente en tid sub. 1.20. Skulle det gå rigtig hedt for sig tænkte jeg at en tid omkring de 1.18 også var realistisk. Alt herunder ville bare være FOR VILDT.

Ugen op til
Den forgangne uge har dog båret præg af nærmest ingen træning. Det lykkedes mig at kommer rundt om søerne tirsdag i et adstadigt 4.20 tempo. Så skulle jeg pg.a. arbejde nogle dage på rejse. Fredag aften gik alt for hurtigt og så nåede jeg lige ud på en lille hyggetur omkring 9km lørdag. Selvom jeg føler mig lidt halvsløj lørdag aften, har den rolige uge, uden tvivl været godt for mit knæ og den har nok også givet en lille formtop. Så da jeg søndag morgen atter er frisk, begynder jeg at tro på at noget godt er i vente.

Meteologerne har i første omgang afblæst hedebølgen (15c), til fordel for de mere afdæmpede 11c. Alligevel er jeg nærmest ekstatisk over udsigten til at komme til at løbe i singlet og shorts. Det betyder en hel del for bevægefriheden. Det bliver ALDRIG 11c, lad mig bare sige det med det samme. Da jeg kommer i mål har temparaturen sneget sig op på 6c, men det er dog en hel del bedre end de -8c med snefygning, som vi blev udsat for under test2. Så selvom hænder og underarme hurtigt bliver nedkølede, skal jeg slet ikke klage over temperaturen.

Jeg står op 07.30. Spiser morgenmad: havregryn med mælk, hasselnødder, mandler, rosiner, honning og frugt (kiwi, mango, og blommer), fiskeolie og en kop mokka med mælk. Herefter klæder jeg om og lægger mig lige en halv time for at hvile. Inden jeg kører til Østerbro Stadion (på cykel), har jeg pakket en rygsæk med sko. Rygsækken tjener også som obbevaring for mit overtrækstøj. Jeg plejer altid at løbe ind til Østerbro Stadion, så det at jeg idag cykler, får mig til at føle at jeg har oceaner af tid. Det har jeg ikke. Jeg ankommer 09.15 (racestart er 09.30), og så skal jeg lige nå omklædning og lidt hurtig opvarmning.

Med 10 minutter til start varmer jeg op. 2x30m fodleds jog. 50-70m med hælspark, 50-70m med høje knæløft og 2x100m stigningsløb. Det er en mikrominimal opvarmning, men det er bedre end ingenting og det hjalp faktisk gevaldigt sidst (op til test2), imod den iltgæld jeg af og til kan opbygge, ved at ligge for hårdt ud. Jeg går hen til startzonen med fem minutter igen. Der møder jeg Jakob F (fartholder på 1.30, sammen med Frederik), Jacob Krarup (arbejdskollega fra URK) og Jonas Lyngholm (redningsmand fra test2) som jeg lige udveksler et par ord med. Forrest i feltet står Henrik Them (hurtigste ikke afrikaner i feltet til Berlin halvmarathon for en uge siden). Jonas og jeg har tidligere ligget tæt, så jeg regner med at se mere til ham undervejs. Så lyder den velkendte nedtælling. 5, 4, 3... 1. Bang....

De første km.
Engang syntes jeg det var sjovt at starte nede bagved, fordi, så var der nogle at overhale undervejs. Det er imidlertid ret frustrerende og energikrævende at skulle zigzagge gennem feltet, så på det seneste har jeg prøvet at starte så langt op foran som overhovedet muligt. Henrik Them jagter straks en kåd løber, men jeg kommer fra start med i næste gruppe og har altså overblikket over en top3 placering. Jeg har ikke en fastlagt målsætning for mit pace, men tænker at minimum 3.42 må være et krav. Nu ligger vi ud i 3.31 og det er lige lovligt hurtigt. Imidlertid følger jeg nogenlunde med, så jeg hægter mig på og runder 5km i 17.55. Det er 25 sekunder fra PR og måske en anelse kækt at lægge ud i 3.35, men det går som sagt nogenlunde ubesværet.

5-10km
Det er en smule koldt og jeg har svært ved at følge de forreste. Jeg må slippe gruppen og bliver overhalet bagfra af et par løbere. Omkring de 8 km. ligger jeg alene, men forude har jeg i et stykke tid kunnet skimte Jonas, som kommer nærmere og nærmere. Vi løber rundt i klosterfælleden og jeg tror min ledsager fra før har hægtet sig på mig, men det viser sig at være en helt ny person. Ved udgangen til fælleden, kommer jeg op på siden af Jonas og prøver at give ham et opmuntrende tilråb, i håb om at han kan hænge på. Jeg ligger ret alene og kan ikke rigtig se hvad der sker bag mig, indtil vi runder de 9km. Har løber min skygge op på sidenb af mig og meddeler åbenlyst at han gerne vil trække et stykke nu. Det er en MEGET kærkommen melding, for vi runder 10k i 35.58 (5 sekunder fra PR), og jeg ligger i avr. pace 3.36/km.

10-15km
"Kom nu... Du er over halvvejs... Kom nu..." repeterer jeg messende for mit indre. "Hold den så længe som muligt, så kan det ikke gå galt.. Du ligger til en rigtig god tid...". jeg bliver trukket igennem de næste tre km. Ved 13km er jeg træt og kan mærke styrken forsvinde fra mine ben. Så står Tanja pludselig og hepper - fedt... Jeg ligger stadig i læ men ham foran ser træt ud. jeg prøver at tage en føring. Det holder i ca. km. Lige før 14km. bliver jeg overhalet af først en Sparta løber, så min fartholder fra tidligere. Der er ikke så meget at gøre. Lige nu klipper jeg turen i stykker. Km. for km. Hele tiden tættere på mål. jeg er vel 15 sekunder efter de to andre da vi runder 15km i 54.12. Ny PR med over et minut i forhold til test2. Det tegner godt. Spørgsmålet er hvor godt? Der er seks km igen og de føles rigtig lange.

15-20km
Vi kommer ud af fælledparken og jeg har haft en løber på slæb uden at ænse det i et stykke tid. Nu forsøger han at sætte et angreb ind, men jeg afværger og hægter mig stille og roligt på. Da jeg kan se at han er træt trækker jeg fra ham og det hjælper virkelig at kunne høre hans åndedræt fortage sig omme bagved. Det sker omkring 17km (I am pure evil. :-). Fire km igen, og jeg tænker virkelig på at reducere tabet. Mine ben er meget svære at styre, men det handler altid om hvad der sker oppe i hovedet. Jeg prøver at genvinde kontrollen der. Tanja dukker op (for tredie gang på 18km). Hun triller med et stykke på cykel. "Kom nu... Jakob 3km. igen"... "Ja tak..." Tænker jeg. "Ligenu handler det fpr mig kun om at kunne løbe en km. mere, så må vi se hvad der sker til den tid." Tanja forsvinder og jeg runder ind på 19km. Nu er det til at overskue og jeg sætter af erfaring mine sidste kræfter ind her. Det er hårdt, men overskueligt. Lige her (det ligger ret tæt på målområdet), hører jeg Henrik Them bliver annonceret som vinder i en tid 1.09. Hmm.. Min eneste tanke er at så MÅ det da kunne lade sig gøre at komme ind under 1.20, men jeg har ikke overblik til at regne noget som helst ud på tidspunktet. Det er først da jeg runder 20km, og jeg kigger på uret som viser et eller andet med 1.12, at jeg bliver klar over at det er godt det her.

Opløb
Mit opløb er forfærdeligt. Jeg havde troet at der var mere i mig, men jeg er helt brugt og hiver efter vejret. Det føles som om det sker nede i musklerne. Det næstsidste sving ned ad vennemindevej, har jeg taget adskillige gange i fuld firspring og selvom jeg ligger og løber 3.30 nu, føles det bare LAAANGSOMT. Tanja er der på cykel og råber at jeg skal sætte en slutspurt ind... Jeg tænker at den satte jeg jo ind allerede for to km. siden. så er jeg lige ved det sidste hjørne. Der er 100m til mål og pludselig kommer to spartaløbere flyvene som pile om ørene på mig. Jeg kan absolut intet stille op og må se mig passeret af de to. Men mere væsentligt er det at uret viser 1.16... Jeg tænker "What?... Det er da for sindsygt detteher." Og flår mig selv det sidste stykke over stregen. Den endelige tid bliver 1.16.23 avr. pace 3.37/km. Det er en PR forbedring på 4min og 45sek. og det er svært at beskrive hvor meget det egentlig er.

Formen er der... Ingen tvivl om det. Jeg er topmotiveret til at yde optimalt til træningen de næste par uger og så glæder jeg mig til et sindsygt fedt løb d. 19. maj. Tak til alle der heppede undervejs og til alle der har liket/kommenteret min FB update med tiden.

PS: Jeg blev nummer 12. :-)

Vi ses derude på et tidspunkt. :-)  

Kommentarer

  1. Måske ville du løbe den lidt hurtigere hvis du holdt op med at blogge undervejs ..

    Ps. fandme godt gået du gamle :-)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg