Eremitagen 2012 - løbsgennemgang

knap 17.000 løbere på vej ind i startområdet til årest udgave af Eremitageløbet - verdens ældste motionsløb.

Lørdag aften var der varslet "forkælelsesdag" hos URK. Anledningen var den fornemme tildeling af kronprinseparets sociale pris. Måske ikke den bedste optakt til Eremitageløbet, men man skal da også skal huske at fejre den slags små sejre. Klokken tre efter måske ti genstande - trillede jeg hjem, stillede vækkeuret og lagde mig i seng.

Lørdag aften: Claes sørger for at vi alle bliver venner med fiskeren på Ludvigsen (Et værtshus der mest af alt minder om Aalborg "Go YDUN").
Tidligere på dagen havde den stået på 8x2min intervaller ovenpå styrketræning. Intervallerne lå i et pace omkring 3.10-3.20. Det var ganske hårdt, men givende - ikke mindst fordi vi løb på nogle frem og tilbage stræk, som altid lige formår at trække lidt ekstra juice. Anledningen var min deltagelse i kombistudiet, som man også kan følge lidt med i her på bloggen.

Morgen
Jeg var kæk under intervallerne gårsdagens intervaller, men knap så kæk om morgenen. Jeg vågnede heldigvis af mig selv omkring kl. 08.00 (havde stillet vækkeuret til 09.00, hvilket havde været ALT for sent, taget min lettere fortumlede tilstand i betragtning). Det tog mig halvanden time at få spist og gjort klar, men så kunne jeg også nogenlunde sammenhængende spadsere ud af døren.

Det klarer op og tegner faktisk til at blive en smuk dag. Lidt blæsende men klar. temperaturen ligger på mellem 8-12c. Beslutter at løbe med solbriller - eller gør jeg? (det har jeg faktisk glemt). 

Ankommer til Klampenborg omkring kl. 10.00. Det er i fin tid. Jeg har det lidt underligt - specielt bryder jeg mig ikke om tanken om, snart at skulle ud og løbe hurtigt. Men det SKAL jeg jo, så Jeg prøver at absorbere følelsen og slappe så meget af som muligt. Det er heldigvis ikke så svært ved. I modsætning til normalt - hvor der godt kan indfinde sig en vis anspændthed op til race - er jeg nu nærmere forvirret. Der er næsten 2,5km til målområdet, hvor jeg tænker jeg skal smide mit kluns, så egentlig er jeg ikke i så vanvittig god tid, men der er ingen stress.


Hvem kan dog også finde på at stresse i disse omgivelser. :-)

Efter omklædningen, fortsætter jeg i det ludende tempo op imod startfeltet. Jeg bemærker at temperaturen er yderst behagelig og når frem til start, med 10 minutter igen. Efter den obligatorisk profane underholdning med tilhørende opvarmning, går starten med fælles nedtælling fra 10.

Starten
Dagens eneste overvejelse bestod i at prøve en lidt forsigtigere start end normalt. Dette belært af andre races, hvor jeg måske nok kommer hurtigt i front, men kæmper alt for meget med at holde mig der. Men jeg kan helt ærligt heller ikke overskue andet lige nu. Hellere langsomt og sejgt end hurtigt og drænet. Første km passeres i et tempo sub 3.30, så der bliver alligevel gået til stålet, men jeg fornemmer faktisk et overskud og da vi drejer af første gang efter 2km. er jeg ved at have fundet rytmen, og sætter bevidst tempoet en smule ned. Foran mig ligger et par af de kendte rød/grøn/gule Stenløse trøjer. Såvidt jeg kan se er den ene Claus fra kombistudiet. Jeg hægter mig på dem for en stund.  

5 km
Jeg tror jeg er startet lidt længere fremme i år end sidst. Ihvertfald føler jeg at selskabet passer lidt bedre "tempomæssigt" denne gang, og jeg føler egentlig også at benene kører lidt bedre. Den førtse bakke op til eremitageslottet er styg, men også her, afstemmer jeg blot tempoet og halvvejs oppe, er jeg istand til at forcere og sætte et par folk. På vejen nedad efterfølgende, beslutter jeg at udnytte faldet til at skrue yderligere i vejret og så runder vi 5km i tiden 18.25 (pace: 4.41).

Ved siden af mig løber også 2 drenge, som ikke kan være mere end 14 år. Jeg er ret imponeret over deres udholdenhed og ro. De løber temelig rutineret og vi skiftes til at ligge og overhale hinanden, førend den ene falder fra og den anden stikker af. Det sker lige før afslutningen (læs længere fremme).

Imens prøver jeg at huske hvordan det var sidste år. Jeg kommer i tanker om to ting. Hvor hurtigt man egentlig er halvejs (omkring 6,7km), og hvor tunge ben man kan få hvis der presses for hårdt på den anden tur op til Eremitageslottet. Så jeg prøver at ligge mig et sted imellem ved på den ene side at tænke at løbet er kortere end man tror, men på den anden side også at gemme noget til sidst. 

10 km
Det fungerer i ryk, således at jeg ind imellem får hentet noget overskud frem til at sætte fart og herefter passer på at jeg ikke presser for meget. Dagens gave, er at vi har medvind op til Eremitagen anden gang. Det er en ikke uvæsentlig hjælp, og jeg runder toppen i væsentlig bedre stil end sidste år, hvor jeg her tilbragte næsten to km på pumperne (den erindring står også lysende klar). 10 km. tiden siger 36.52, hvilket betyder at jeg har holdt tempoet og vistnok løber min bedste 10km til dato (har ikke så meget styr på den distance, men ved friløbet for 14 dage siden hed tiden ihvertfald 37.09). Så jeg kan regne ud at det går godt og jeg begynder her at tro at det er realistisk at komme ind i en tid under 50. Efter lidt hovedregning, kommer jeg frem til at jeg kan løbe lige under 4min/km de sidste 3km, og nå det, og det styrker yderligere moralen.

Afslutning 
Imellem 11 og 12 km, kommer der en kort, men sandet bakke, som jeg har glemt alt om. I min iver efter at nå målstregen er jeg måske kommet til at give den for meget tempo og da jeg løber ind i den bakke, dør mine ben på en underlig og pludselig måde. Puls, vejrtrækning, energiniveau, vædske alt synes at fungere, men benene syrer til og bliver tunge som var der bly i årene. Det føles som om de næsten ikke vil bevæge sig. I et øjeblik gribes jeg af panik. Et par stykker overhaler - bl.a. den ene af de to drenge. Mit pace daler til 4.15, måske lavere, men der er intet andet at gøre end at se til og prøve at hente viljestyrke frem fra et eller andet sted. efter et par 100 meter sådan, lykkes det mig at komme fri af dyndet og nu er vi ved at være der, hvor jeg kan se ambulancen. Den holder i svinget til opløbsstrækningen. Jeg checker uret da vi passerer start (mål ligger 300m længere oppe af den sidste bakke. Jeg ved fra sidste år, at den bakke IKKE er for sjov, men jeg har 1,5 minut - det bør ikke kunne glippe. Måske er det den tanke der får mig til at fedtspille en smule på det sidste stykke. Jeg når ikke helt udover kanten, men kører den sikkert hjem i tiden 49.40. (pace 3.44). Det er OK. Et minut bedre end sidste år og jeg ved at jeg kan gøre det bedre.

I målområdet støder jeg på Jonas (fartholder buddy fra Copenhagen Marathon og Lillebælt), han er i mål samtidig med Carsten Sillehoved også en Stenløse løber fra kombistudiet. De er begge krøbet ind i top 50 i tiden 47.24 og 47.25 - stærkt løbet. En af løberne fra testgruppen Martin Eisemann De Almeida har også løbet en hurtig tid i 48.36.

Claus som jeg mødte derude omkring de fem km. dukker også op. Vi lykønsker hinanden og så er det faktisk slut. Jeg går over og finder mit tøj. Skifter hurtigt til noget varmt og begiver mig mod toget. Omkring mig vælter det stadig ind med de mere end 16.886 løbere som er ude på strækningen den dag. Min samlede placering bliver 116 (15 placeringer bedre end sidste år) og om lidt skal jeg hente Anton (hos en klassekammerat) og så skal vi hygge og slappe af resten af dagen. 

Tak for endnu et fantastisk løb og på gensyn til næste år.  

Kommentarer