Test3 halvmarathon - løbsevaluering

Jakob Frederiksen til venstre løber idag en PB i tiden 1.22.52 (godt gået af en mand med KOL.:-). Jeg selv  når ind i tiden 1.21.12 (ganske pænt tal egentlig - sådan udfra en æstetisk betragtning)

I den forgangne uge har jeg kun været ude en enkelt gang. Det var til noget intervaltræning (omkring 7km samlet). Selvom intervaltræning kræver noget ekstra restitutionstid og derfor egentlig ikke er så smart at lægge lige op til et løb, var mine ben gode og jeg tænkte at de øvrige hviledage ville komme mig til gode. Jeg mener jeg var forsigtig optimist da jeg kom med udmeldingen om at prøve at ramme en tid <1.20.00.

Gameplan
Planen var at lægge ud i 3.45 min.sek/km og så se hvordan det ville gå. Selvom det var overskyet var det relativt rolige vindforhold og med en temperatur mellem 5-10 grader, viste vejrguderne sig ihvertfald fra sin gode side. Jeg havde valgtat løbe med en langærmet ulddel øverst istedet for en kortærmet nylonting (der måske ville være en smule lettere), det valg synes jeg var godt og jeg følte at min påklædning til løbet var ideel. Til gengæld var det lidt irriterende at mit ur (Garmin FR 210), konsekvent målte 10-15 meter for kort, således at mine kilometersplits blev upræcise. Det var ikke det store problem, da jeg faktisk er vant til at løbe helt uden ur, men jeg tænker alligevel at hvis man skal kunne bruge den slags grej, skal det fungere bedre. Det kan lyde lidt pernittengryn, men uret målte faktisk distancen til at være 250m for lang (hvilket i tid svarer til et lille minut). Jeg tænker selvfølgelig at det er trackingen den er gal med, men en anden mulighed er også at jeg ikke er særlig opmærksom på den ideelle løbebane og herved altså mister de førnævnte 10-15 meter/km (måske noget jeg skal være mere opmærksom på fremover.

5km
Jeg kom først ind i startområdet 3 min. før tid. Så jeg placerede mig selv helt fremme. Det var måske ikke helt smart set i bakspejlet, men jeg havde en fest på den første kilometer, hvor jeg lå og blandede mig med top10 og periodevist var nede og løbe under 3.00 min/km. (beklager, men jeg har svært ved at lade være med den slags eskapader). Efter en kilometer, var de hurtige sukkerlagre dog ved at være tømte og jeg måtte sætte tempoet ned og lade mig falde tilbage. Planen var at hægte mig på den gruppe der på et tidspunkt ville komme bagfra i et tempo omkring 3.45 min/km.

10-15km
Første mellemtid på 5km lyder i tiden 18.30 (3.42 min/km). på et tidspunkt herefter støder jeg på en gruppe der ligger i pace 3.44 min/km, som jeg tænker jeg skal koble mig på. Vi passerer 10km i tiden 37.39 (hvilket svarer til en gnmsnitstid på præcis 3.45 min/km). Jeg er umiddelbart godt løbende og har en masse positive tanker kørende, da gruppen pludselig rykker op i tempo. Mange løbere sætter farten op i anden halvdel af et race, for at løbe det der kaldes negativ split. Det skulle vær eden optimale måde at udnytte sine ressourcer på, men jeg har bare altid gjort det modsatte (den strategi kalder man "hovedet under armen"). Så jeg kommer ind i lidt af en krise omkring 13-14km, hvor jeg slipper min gruppe og også må se mig overhalet af et par andre grupper. 15km passeres i 57.02 hvilket svarer til gennemsnit på 3.48 min/sek. P.g.a. de føromtalte problemer med mit ur, har jeg lidt svært ved at vide hvor jeg er i løbet der (i forhold til tiden <1.20.00), men det er af mindre betydning da jeg faktisk her kæmper en del for at hænge på. Når jeg siger jeg kæmper for at hænge på foregår nogenlunde følgende inde i hovedet.

Inde i hovedet på en løber i krise
8km igen... Hvornår mon jeg runder 7? Check uret (viser en eller anden hastighed, som regel for langsom), hvorefter jeg sætter tempoet op og prøver at tænke på ingenting. Checker uret igen, justerer hastighed, gisper efter vejret. Uret runder endnu en km, og jeg ved at det officielle km skilt ligger nogle 100 meter længere fremme. Bruger denne viden til at sætte farten i vejret så meget jeg kan. 7km igen... Hvornår mon jeg runder 6?... etc. etc... Enormt barskt, fordi man hele tiden gerne vil stoppe og slappe af, (men det kan man først når man er i mål om LAAAANG tid)... Det er faktisk i sådanne situationer at publikum opbakning kan virke ret forfriskende. Dem var der en del af på ruten idag og det var fedt. Tak for det.

Slut på krise
Da jeg runder 18km, er det som om at jeg får lidt af modet tilbage. På dette tidspunkt, tror jeg nok jeg laver min eneste overhaling den dag... (Endelig en der er langsommere end mig... hehe). 3km. igen er selvfølgelig også pludselig mere overskueligt, men jeg taber altså en del tid på de 5km der går mellem 13-18km.

Slutspurt - evaluering af form
Runder 20km i tiden 1.17.05. Jeg ved da at mit mål om at komme under 1.20 er røget. Til gengæld kan jeg nogenlunde overskue at gå efter at slå sidste års 1.21.41 (nærmere beskrevet her). Det lykkes mig faktisk at skrue væsentligt op for tempoet og komme ind i 1.21.12. Det er 4 sek. fra min PB (eller PR, eller hvad det nu hedder), hvilket på sin vis ikke er så skidt. Jeg tænker selvfølgelig straks på gårsdagens intervaller og deres medvirken til resultatet, men hey... Det er et testløb. Det er formen der skal testes og den viser sig, efter alt at dømme, at ligge bedre end sidste år. Det det hele nu handler om er at forfølge træningsplanen op til Cph. Marathon d. 20. maj. Hvis jeg gør det (ligenu skal der netop trænes tempo), så bør jeg kunne lave et godt resultat der. Alt i alt opløftende.

Og tak til Sparta for at godt løb. :-)