What doesn´t kill you...

Forkølelsen har ramt mig og klistrer som tordenfluer på en svedig overkrop.
I de unge år ved man intet. Man klør på, falder om, rejser sig igen og klør videre på. Altimens styrkes kroppen en lille smule for hvert fald. What doesn´t kill you makes you stronger, synes at være refrænet. 


Ligenu døjer jeg med, hvad jeg ellers mente var, en mild omgang forkølelse. Det værste er overstået, men hosten vil ikke slippe sit tag i mig og ind imellem får jeg en feberagtig fornemmelse i kroppen. Som om at den fortæller mig, at jeg skal kravle under dynen, eller tage et varmt bad.

Forud for dette, var gået 13 uger med 125km i snit i et relativt højt tempo. Målet var at nå 180-200, men det lader altså til at jeg har nogle problemer med at nå dertil.

Tanja nævnte straks overtræning, da jeg fortalte hende om mine kvaler og set i bakspejlet kan jeg godt se, at der kan være noget om snakken. I ugerne før forkølelsen, var mit humør og mine præstationer også begyndt at svinge en hel del. Jeg havde selvfølgelig selv opfundet en forklaring, der handlede om manglende søvn og den almindelige stresstilstand man rammes af med en lille nyfødt, men jeg vidste godt inderst inde, at der ikke var helt styr på tingene.

Overtræning bør man til enhver tid undgå. Overtræning gør dig ikke stærkere, den bryder dig ned. Du kommer ikke i bedre form af at tage en ekstra runde under intervallerne, du kommer tættere på kanten, som pludselig vil knække og styrte sammen under dig. Overtræningen er usynlig.

Normalt BLIVER du netop stærkere af at tage en ekstra runde under intervallerne. Normalt skal du ud af komfortzonen for at blive bedre. Normalt er den træning du har lagt for dagen, din bedste garant for at du også vil præstere i race.

Når du er rutineret, vil du være vant til at overskride dine grænser. Du vil vide, at du ALTID liige kan tage en runde mere. Du vil tro at det måske er liige præcis det der skal til for at sætte den næste rekord. Du vil gøre det, fordi din vilje og motivation er så fokuseret og skarp. What doesn´t kill you, makes you stronger.

Du vil ikke ænse ændringerne, for de er små og næppe synlige. Måske mangler gejsten lige op til et vigtigt pas. Måske er du lidt mere træt end sædvanligt. Måske slås du lidt mere end du plejer med de indre dæmoner, når det virkelig går hedt for sig. Du forhandler og gør indrømmelser, der aldrig skulle være blevet gjort. Og når du så kommer i mål, er der ingen glæde. Kun præstationen. Checkmark...

Det er først når den forbandede forkølelse rammer, at du bliver klar over at noget er galt. Det, der engang tog et par dage at komme sig over, hænger nu fast som tordenfluer på en svedig overkrop.

Jeg løber Cph Half på søndag.

Kommentarer