Cph Half - Et løb du sent vil glemme

(Video: Tanja Ravnholt)

Dette års Copenhagen Half kommer til at gå over i historiebøgerne, som en af de mere bemærkelsesværdige løbsbegivenheder. På tredie året for løbets afvikling har arrangørerne DAF og Sparta opnået det Internationale Atletik Forbund (IAAF)´s fornemste mærkat - Gold Label, som det første gadeløb nogensinde i Danmark. 

For at opnå "Gold Label" mærkatet, stilles der bl.a. krav om niveauet for de hurtigste tider, og med en god håndfuld løbere under en time de seneste par år har potentialet for en verdensrekord på distancen altid været et af løbets dimensioner.

Cph Half ER et hurtigt løb. Ikke blot for eliten, også for den entusiatiske amatør, der ønsker at se om han/hun kan løbe sit livs løb.

Halv maraton distancen synes også at være spiselig for langt flere løbere end den fulde distance. Hvor det største hjemlige løb Copenhagen Maraton, synes at være stagneret i at få deltagerantallet over de 12.000, så stiller over 20.000 løbere beredvilligt til start i Cph Half.

Ydermere, markerer løbet sig som, der hvor der afvikles DM på 1/2-maraton distancen...

Så der var helt naturligt lagt i kakkelovnen til de store oplevelser søndag formidag d. 17. september kl. 11.00 i minutterne op til den tredie udgave af Cph Half.

Personligt havde jeg døjet med en forkølelse de sidste 14 dage, og det nagede mig og gjorde at jeg havde taget alle mulige forbehold for min egen præstation. Var det racenerver der gjorde mig ude af stand til at fokusere i dagene op til, eller var jeg simpelthen ikke i stand til at tage et halvmaraton tilstrækkeligt seriøst? Jeg ved det ikke. Men begivenheder undervejs og efter, skulle vise sig at disse småbekymringer måtte antages som petitesser i det store perspektiv.

Kl. 09.50 var det meldt at SØAM skulle have taget sit hold foto lige ved startstregen. Tanja og jeg var gået med barnevogn - og Otto - hjemmefra, for at nå dette. Tanja, der af DAF var inviteret som VIP gæst til løbet, havde desuden fået mig med i VIP zonen som ledsager og der var derfor også nogle "credentials" som lige skulle ordnes. Så meget desto mere grund til at være ude i god tid.

Imens vi gik bemærkede jeg, at vejret syntes at arte sig i noget nær perfekt retning. For en løber betyder det først og fremmest vindstille, ikke for varmt, dernæst tørvejr, og gerne uden alt for kraftig sol. Måske var solen endda en smule for kraftig her til formiddag, men det er jo også rart at opholde sig i, så der var bestemt gode vibrationer fra morgenstunden.

Vi fik taget de pågældne holdfotos, og klaret akreditteringen, hvorefter jeg efterlod min bagage og gik igang med opvarmning i Klosterfælleden.

Dagen forinden, havde jeg i forbindelse med afhentningen af mit nummer på løbsmessen, klart fornemmet den "internationale" stemning op til løbet. Hele fælledparken var befolket af løbere der talte engelsk, fransk, tysk, spansk mv. Jeg var begejstret. Tænk at København er ved at opbygge et løb i den klasse.

Samme fornemmelse fik jeg nu under opvarmningen, hvor kenyanere og andre verdensklasseløbere M/K joggede rundt mellem motionister og den hjemlige elite. Det er en fantastisk dimension i gadeløb, som jeg håber ALDRIG vil forsvinde, at høj som lav ofte deltager i de samme løb og det er ganske fascinerende, hvis man blot er en smule løbeglad, at jogge rundt mellem ægte fuldblods racere.

KL. 11.00 var vi blevet bedt om at møde op i VIP teltet, for at gå samlet til vores startbokse. Inddelingen i startbokse fungerer ved at man oplyser sin forventede sluttid, og så bliver man tildelt en boks der huser løbere som løber i nogenlunde samme sluttid. Dette er ikke blot praktisk, men også strengt nødvendigt, når man skal have 20.000 mennesker igennem gaderne i nogenlunde prioriteret rækkefølge. Det tager fx. 45 min fra startskuddet lyder til sidste løber passerer start.

Det er selvfølgelig også noget af det, der gør afviklingen af store løb til en logistisk kunstart og her må man sige at Fælledparken og Klosterfælleden fungerer nærmest perfekt som tilfartsveje, så folk relativt problemfrit kan indtage deres pladser i de rigtige startbokse.  

Løbet skydes igang kl. 11.15. Det sker uden nedtælling, fordi en nedtælling potentielt set kan give en tyvstart, og når der skal gøres et verdensrekordforsøg, vil man - i tilfælde af at der rent faktisk sættes en verdensrekord - meget nødigt have rekorden annulleret af en tyvstart. Jeg behøver vist ikke at nævne, at man ikke kan bede 20.000 mennesker om at lave en omstart. :-)

Men starten går perfekt. Det er vindstille, ca. 14c... ALLE jeg har talt med indtil nu, har pointeret at disse vejrforhold er noget nær fænomænale. Hvis du har trænet godt op til dette løb, får du måske aldrig igen en chance som denne for at løbe hurtigt.

Undervejs under perfekte forhold. Foto: Lars Vibild
Som sagt har jeg måtte trække i defensiven mht. mine egne ambitioner for løbet pga. af de sidste 14 dages sygdom, men jeg fornemmer dog at det kører. Jeg løber ubesværet og uden de store vanskeligheder. I starten lader jeg mig rive lidt med, og splitter i 3.28-3.30, men det udligner sig og ved 5k ligger mit snit på 3.33. Det giver en sluttid på præcis 1.15, hvilket jeg gerne skal under en dag, men det er altså en forhåbning jeg har droppet i dette løb. Istedet forsøger jeg at finde et godt flow og netop som jeg tænker, at det faktisk er ved at være en smule varmt, trækker et par skyer sig henover solen.

Det er stadig vindstille og jeg tænker nærmest vantro, at dette er for vildt. Det svarer lidt til at ønske sig medvind på hele ruten og så få det. Jeg føler spændingen; om der mon bliver sat en verdensrekord i dag? Lige der tænker jeg, at det gør der sq.

Mit tempo daler lidt henover de næste par km. og jeg runder de 10k i omkring 3.36. Det er fint, men nu kommer Ingerslevsgade og Kalvebod brygge. Den strækning, har taget livet af mange under de to seneste udgaver af løbet, fordi modvinden her har været kraftig. Da vi drejer om hjørnet til Ingerslevsgade konstaterer jeg at vinden ligger perfekt - en smule i ryggen, og jeg tænker... Wow... Dette løb kommer til at skrive sig ind i historiebøgerne som "det perfekte løb".

Vi fortsætter ud ad Kalvebod Brygge og ind omkring Christiansborg. Foran mig kan jeg skimte min SØAM kollega Thomas Frølander og Jonas Lyngholm, som jeg sætter mig for at nå op til. Tempoet passer mig perfekt, hverken for langsomt eller for hurtigt, omkring 3.36. Jeg løber forbi Thomas og Jonas, og kilometrene bare flyver afsted. Store kongensgade 16km, så er der bare 5km igen.

Det var her at jeg sidste år satte tempoet op. Jeg gør et spædt forsøg på en gentagelse, men må bare konstatere at jeg ikke har fået det sidste speed med i år. Jeg må være tilfreds med det pace jeg løber i nu, og så bare nyde det, for det føles ikke så hårdt som sidste år.

Vi ligger fortsat i en gruppe og måske har vi alligevel sat tempoet lidt i vejret, for vi overhaler da nogle stykker undervejs indtil jeg når Østerbrogade og kan se 20km skiltet. Så er der ikke så langt igen og jeg får sat lidt pace på til sidst (3.26 - :-)).

Opløb. Foto: Tanja Ravnholt
Jeg kommer i mål i tiden 1.15.44, hvilket er LANGT udenfor top 100, men i agegroup er det faktisk en samlet 4. plads, og i DM kampen rækker det sågar til Bronze, og med Holdkollega Bo Foged foran mig i ny PR-tid (1.14), og Carsten Sillehoved bag mig i tiden 1.18), forsvarer vi også holdguldet i m45.

I mål ser man altid lidt træt ud. Foto: Løbsarrangør
I målområdet er folk glade. Jeg snakker med flere der har sat PR og som har løbet virkelig gode løb. Vinderen misser akkurat verdensrekorden med 15 sekunder, men der er tre løbere under 59 og seks løbere under en time. Det er et fantastisk løb.

Så kommer regnen...

Først er det et par dråber, og jeg begiver mig ind i VIP omklædning, for at få skiftet. Imens jeg står der, lyder der pludseligt et KÆMPE knald. Ud af øjenkrogen og teltåbningen ser jeg et lysglimt og tre personer med en hund der kortvarigt dukker sig og begiver sig ind under et nærliggende buskads. Så starter tordenrumlen igen og det begynder at PISKE ned...

Jeg er omklædt, men har egentlig ikke videre lyst til at begive mig ud i det vejr. Så jeg ringer til Tanja. Hun fortæller, at der har været lynnedslag i noget elektronik og der er en person som er kommet til skade. I samme øjeblik hører jeg ambulance sirener. Jeg lægger på og fortæller ud i teltet jeg står i, at der er nogen som er ramt af lynet.

Samtidig står jeg og fokuserer på en isklump på størrelse med et dueæg, som ligger lige i teltåbningen.. "Hvad pokker... Nu hagler det sku også..."

Hagl i målområdet. Foto: Tanja Ravnholt
Rundt omkring mig står folk og kigger målløst ud på vejret. Resultattavlen er åbenbart ramt af lynet og tiderne bliver ikke længere registreret. Det er SÅ bizart, ikke mindst fordi HELE første halvdel af løbet, vejrmæssigt har været nærmest en diametral modsætning til det der foregår nu. Måske går der en time i teltet, så stilner det af og pludselig skinner solen igen.

Regn på opløbet. Foto: Tanja Ravnholt
Jeg går over i VIP zonen for at finde Tanja. Jeg ser hende straks stå med Otto. Jeg går derover. De er i godt humør. Jeg er i godt humør. Der kommer meldinger om, at der er endnu to personer ramt af lyn, og at alle er bragt til Rigshospitalet og nu er udenfor livsfare. Livsfare? I et løb?

Jeg bekymrer mig over hvem det kan være? da meldingen pludselig går mund til mund, om at DMI har oplyst at uvejret er på vej tilbage og at politiet derfor har påbudt arrangørene, at stoppe afviklingen af løbet.

Det lykkes mig, der har forsøgt et par gange at få fat i Carsten Sillehoved på telefonen, at komme igennem og han fortæller hvordan de stod lige ved siden af en mand som er blevet ramt af lynet. Lettere skræmte og fordi vi skal gå hjem med barnevognen, begiver Tanja, Otto og jeg os afsted.

Udenfor er der totalt kaos. Løberne fortsætter med at strømme i mål. De løber igennem en å af vand som flyder ned ad Øster Allé. De sociale medier oversvømmes af surealistiske billeder og film af løbere der befinder sig i det helt forkerte element.

Over os stråler en skinnende Sol. Og det bliver den faktisk ved med resten af dagen.

 

Kommentarer