Translate

Bandlyst på Baresso

Det ER bare ikke særligt moderne at kværulere så meget som jeg gør. Selvom det for tiden handler om noget så vigtigt som kaffe kan jeg ikke lade være med at hænge mig op i små detaljer. Derfor må jeg, med nogen forsinkelse, konstatere at jeg dybest set er en ganske middelmådig person. Hos mig finder du intet storsind, ikke noget format, ikke nogen VILJE til at komme videre med livet og udvikle mig. Men da det nu lader til at være præmissen for mit væsen, må jeg jo forsøge også at se det i et positivt lys.

Villy SørensenBenny Andersen skrev en novelle om et par brugte og særdeles selvstændigt handlende bukser, der meget overbevisende forklarede hvor vigtige detaljer kan være. Hvis ikke det var for detaljerne ville der slet ikke være nogen historier at fortælle. Og efter at have skrevet et par blogindlæg, kan jeg nu mærke hvordan disse "Kaffe Kronikker" langsomt griber om sig. Ordene fæstner sig stadig dybere i mig og for hver dag der går afløser de virkeligheden mere og mere. Fredag d. 19. marts knækkede filmen ganske enkelt. Jeg må hellere forklare nærmere, nu hvor min skæbnesvangre adfærd begynder at få konsekvenser.

Som jeg fortalte om for et par dage siden, var det endelig lykkedes mig at finde et sted hvor der serveredes Cortadoer, præcis som jeg gerne ville have dem. Men intet her i livet kommer gratis. En ting var at jeg måtte betale 28 kr. for en kop kaffe der kan skylles ned i en mundfuld. Det var langt mere ydmygende at blive nedgjort af en uintelligent franchisemanual og reduceret til en hjælpeløs kaffejunkie. De havde mig præcis hvor de gerne ville. Og jeg havde raseriet og galskaben lurende, lige under overfladen.

Et par dage forinden tilsmilede heldet mig. Uden at vide det havde jeg deltaget i en konkurrence og vundet. Præmien var et gavekort på 500 kroner til en forretning efter eget valg. I langt de fleste af livets aspekter er jeg et økonomisk fornuftigt tænkende væsen. Tanken om selv at skulle investere i et gavekort, hvis ikke der er oplagte fordele forbundet herved, går mig stærkt imod. Imens jeg sad og skannede listen over butikker, som jeg kunne vælge at udstede mit gavekort hos, slog det mig, at jeg sandsynligvis pga. af dette kort ville blive nødt til at købe en eller anden ting til 500 kroner, som jeg absolut ikke havde brug for. Ja faktisk ville der være en stor sandsynlighed for at jeg ville ende med en ting som lige ville koste 15-20 kroner mere end gavekortets pålydende, således at jeg altså måtte have penge op af lommen til en ting - der ganske vist var billig - men som jeg absolut ikke behøvede. Det var enten dette, eller at kortet fik sin plads på opslagstavlen derhjemme sammen med alle de andre gavekort, jeg havde indsamlet i tidens løb, men aldrig fundet lejlighed til at bruge...

Så var det jeg fik øje på, at jeg også kunne udstede gavekortet til at gælde i Baresso´s kaffebarer. Sikke da et svineheld, tænkte jeg. Med det forbrug jeg efterhånden havde på deres etablissementer, ville de 500 kroner jo nærmest være penge lige ned i lommen. Så jeg bestilte ET gavekort på 500 kr. til Baresso og fik, et par dage efter, tilsendt to - spørg mig ikke hvorfor - gavekort á hhv. 200 og 300 kr.

Nu skulle der spenderes... Og således loaded med en halv måneds kaffeforbrug i værdikuponer oplevede jeg det for en stund en privatøkonomisk optur, i samme stil, som den en EXryger må opleve, umiddelbart efter at han bliver Ex og ikke længere behøver at hæve 32,50 kr - plus det løse - til sin daglige cigaretpakke.

Efter en uge med et lettere ekstravagant kaffeindtag havde jeg næsten tømt kortet på de 300 kr. Der var 10 kr. tilbage og jeg stod i atter i Baresso for at få min Cortado, da ekspedienten bad mig om 18 kr. Istedet for at give hende 18 kr., rakte jeg hende mit andet kort på de 200 og sagde at hun bare kunne tage resten fra dette. MEN.... Her begyndte balladen:

"Det kan jeg ikke. Det må vi ikke for hovedkontoret."
"Hvad mener du med at det? Du kan ikke? Giv mig bare de 10 kroner og behold kortet, så betaler jeg dig dem som restance på det andet kort."
"Nej. Vi må ikke udbetale beløb fra gavekort. Jeg kan hæve hele beløbet fra dit andet kort, men så har du stadig 10 kr. tilbage på detteher."

Jeg var forvirret. Må man egentlig gøre sådan noget? Jeg mener, de kunne da ikke vide, at jeg havde vundet kortet. Det kunne jo være at jeg havde købt det af dem, eller indbetalt et kontantbeløb, som vel i juridisk forstand streng taget stadig var mit, ihvertfald indtil jeg havde fået varer for hele beløbet. Frustreret men i erkendelse af at det nok mest var min økonomiske sans, der her var blevet stødt på manchetterne, overlod jeg pigen kortet med de 200 kroner så hun kunne betale med det. Istedet prøvede jeg at fokusere på et andet lille trick jeg i nogen tid havde kunnet glædes over.

Som omtalt tidligere, pillede Baresso, for et par uger siden, singlecortadoen af kortet. Nu serverede de den kun dobbelt. Samtidig havde man undladt at oplyse om dette ud for den "Dobbetshot cortado" som nu stod alene tilbage på kortet. Hermed havde "Hovedkontoret" - formodentlig tilsigtet - skabt så stor en forvirring blandt alle kaffejunkierne, at de ikke opdagede denne, i virkeligheden, skjulte prisstigning. Jeg havde imidlertid opdaget tricket, og i en periode havde jeg insisteret på,, i stedet for cortadoen, at få serveret espresso´er i glas med dampvarmet mælk - det er jo, som den faste læser vil bemærke, dybest set sådan man laver en cortado. En dag fandt jeg imidlertid ud af at jeg kunne få min dobbeltcortado serveret i et stort glas og så bede barristaen, når hun skænkede op, om ekstra mælk. Hermed fik jeg faktisk serveret 2 cortadoer og skulle kun betale fire kroner ekstra for nummer to .Jeg betragtede ikke dette som snyd, det var nærmere en ret jeg havde som stamkunde, når jeg nu vidste så eksakt hvad det var jeg ville have - i modsætning til de fleste andre.

Så jeg stod altså der og pegede på glasset, som Barristaen Leila nu skulle hælde mælk i. Lige før hun nåede til der hvor min finger pegede, tøvede hun og så stoppede hun op.

"Aj... hvis du skal have så meget mælk i, bliver det jo næsten en Latte og så skal du da betale ekstra."

Jeg blev så befippet, at jeg bare fjernede hånden og smilede fåret til hende. Jeg tog min kaffe og satte mig hen til vinduet. Men det var for sent. Udbruddet var begyndt. Jeg må have opført mig en kende sært, som jeg først satte mig, for så hurtigt atter at rejste mig, gribe mit glas og resolut gå tilbage til skranken, hvor Laila nu stod og pillede ved en blender fyldt med en grumset masse.

"Jeg synes overhovedet ikke det er i orden at jeg skal høre på at jeg skal betale mere for at få et lille skvæt ekstra mælk oven i min cortado."
"Nej, men det er bare fordi at det næsten er en latte du så får og den er der nogen som betaler 7 kroner mere for, så går det jo ikke at du kan få den får KUN 28 kro..."
"Prøv lige at høre" Afbrød jeg Leila. "Det er jer der laver om på menukortet og lige pludselig ikke serverer singlecortadoer længere. Må man overhovedet sådan noget? Jeg kommer her hver dag, og jeg ved lige præcis hvordan jeg gerne vil have min kaffe. Jeg finder mig kun i jeres elendige opførsel, fordi I rent faktisk kan finde ud af at lave den, men pga. af jeres åndsvage udskiftning på menukortet, hvis åbenlyse formål er at trække flere penge ud af lommerne på folk, så er jeres cortado udrikkelig hvis ikke der kommer ekstra mælk i."

Hele cafeen var pludselig blevet stille. jeg registrede en ældre dame i en rævepels stå bag mig og forsøge at fremstamme et eller andet, men det var tydeligt at al opmærksomhed var rettet mod den konflikt der var ved at springe ud. En af Lailas kollegaer forsøgte at udglatte.

"Jeg tror jeg forstår hvad han mener." Begyndte Julie. Selvfølgelig gjorde hun det, for hun havde jo serveret for mig hele ugen, og jeg havde opført mig som et dydsmønster. "Det er fordi at han ikke vil have en dobbelt cortado."

"Bravo julie. Helt rigtigt. Og jeg vil heller ikke finde mig i, at I kalder en dobbeltcortado for en singlecortado." istemte jeg, og fremdrog nu mit urørte kaffeglas. "Og detteher har sq da iøvrigt slet ikke noget med en latte at gøre. En latte har da mælk helt op til kanten. og langt mindre kaffe i sig" mit glas manglede godt en trediedel i at være fuldt. "Så lad da være med at stå og sige at jeg skal betale for en latte, når det ikke engang ER det. Det er simpelthen at gå i for små sko. Er du klar over at jeg kommer her hver dag? Jeg vil bare gerne have min kaffe. I har mælk, kaffe, vand og maskine til at lave det. Så skal I da ikke begynde at stå og diskutere med mig på denneher måde. I skal lave MIN kaffe som JEG vil have den... ER du med?"

Jeg kiggede direkte og vredt på Laila jeg syntes oprigtigt talt at hun var dum. Jeg havde forsøgt at holde stemmen i ro, men må indrømme at jeg havde ladet mig rive med, så jeg var ikke helt klar over hvordan jeg virkede på udefrakommende. Men jeg havde jo ret... Det var dem der troede de bare kunne pisse på en.

Pludselig mærkede jeg et fast greb i min nakke, hvorpå en dyb mandsstemme proklamerede: "Nu kommer du lige med udenfor og køler af."

Og så blev jeg slæbt ud af butikken og ud på Østerbrogade, hvor taget i min nakke blev sluppet og den dybe stemme oplyste mig om at jeg ikke skulle bryde mig om, at komme i butikken igen før om en måned.

"Om en MÅNED!" Råbte jeg, nu med tydelig opmærksomhed fra de mange forbipasserende på gaden. "Jeg skal fandme da aldrig mere i hele mit liv sætte mine ben i jeres Lorte kaffebar....", "I ER IKKE MENNESKER!!!" Den sidste sætning råbte jeg fra 25 meters afstand.

Adrenalinen føltes nærværende i mine blodårer imens jeg pumpede løs i cykelpedalerne på vej hjem. Nu skulle det fanme være slut.

Jeg købte kød og Cult Cola til aftensmaden og vedtog min principbeslutning om ALDRIG mere at sætte mine ben i en Baresso kaffebar. I den forbindelse kan jeg oplyse, til de faste læsere som venter i spænding på resultatet af lodtrækningen om månedens flaske vin, at der for april istedet trækkes lod om et Baresso gavekort med en saldo på 172 kr. samt et stempelkort med fem stempler på.

NB: Dette indlæg er en del af serien "Kaffe Kronikkerne" som der er en indholdsfortegnelse over her

NBB: Har du en blog eller et website, så gir jeg en espresso hvis du linker til vibild.dk. Læs her hvordan det foregår.

Kommentarer

  1. 15 ting man skal vide om kaffe...

    http://theoatmeal.com/comics/coffee

    ingen Cortado men dog Breve

    SvarSlet
  2. Mange tak... Det link var SPOT on... Må lige finde et sted at indsætte det.

    SvarSlet
  3. Carsten Jørgensen22. marts 2010 kl. 03.56

    "Falling Down" med tilpas mængde mælk.

    SvarSlet
  4. Har netop oprettet særskilt side som indeks til "Kaffe Kronikkerne". Relevante eksterne kaffelinks inkl. ovenstående får plads i bunden på den side.
    http://vibild.blogspot.com/p/kaffe-kronikkerne.html

    SvarSlet
  5. @Carsten... Ahh.. Faling down... Michael Douglas... Nu forstår jeg... Hehe. Miniversion måske. Troede først det var en opskrift på en kaffe jeg burde kende til og ledte længe forgæves...

    SvarSlet
  6. Haha, jeg tror jeg fravælger stedet lige på stedet!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg