Uge 7 - Yasso intervaller og 37km søndagstur

Med Håkon, efter intervaller. Man kan se letttelsen (ikke letheden). 

I Guder, tiden går hurtigt og det er både godt og skidt. Godt, fordi at ellers behøvede man jo ikke gøre så meget og skidt, fordi følelsen af at være bagud, konstant hænger over mig nu. Hvorfor bliver jeg ikke hurtigere på de lange ture. Jeg burde efterhånden kunne tage disse problemløst i pace 4.20-30.... Men jeg er 20-30 sekunder efter. Jeg må berolige mig med at det er træningsmængden, som gør at jeg ikke fornemmer fremgangen. Alligevel kan jeg mærke "alder", komme krybende som en lidt for belejligt smiskende ven. 

"Du må få mere fart på." tænker jeg og starter ugen tirsdag med  27,5k i pace 4.44. Vi løber igennem Frederiksberg og forbi Zoo ud til Damhussøen og fortsætter derfra ud til Utterslev Mose, hvor vi kommer ud ved Lersø Park Allé og videre igennem Fælledparken og ned til Søerne og så hjem. Jeg er OK, efterfølgende, men træt.

Onsdag har jeg Otto syg og vi beslutter at skubbe gentagelsen af Yasso intervallerne fra sidste uge til torsdag. De gik ikke helt som forventet sidste gang og det ville være godt med lidt oprejsning. Vi løber dem (8x800m) i snit 3.41, hvilket er 10 sekunder bedre end sidste uge. Jeg burde være glad, men jeg tænker straks på om vi så skal tage 10x800m om en uge. Tanken skræmmer mig allerede nu, men igen... Der er ikke så meget tid... Slet ikke til at være blødsøden.

Fredag løber jeg en tempotur med Håkon. Vi har endnu slet ikke løbet særligt hurtigt og jeg har ingen fornemmelse af fart. Udgangspunktet er at teste maratonpace - altså 4.15/avr - men vi klokker de første omkring 4.04 og som kilometerne går får vi sågar øget lidt. Split på de første 5 bliver 4.04 og 4.00 på de sidste. Igen burde jeg være glad, men det fungerer bare ikke for mig, så jeg finder hurtigt ud af at jeg løb alt for hurtigt og blev alt for udmattet. 

Jogger 11k restitution med Otto om lørdagen. Benene føles som skrot. Håber de bliver klar til imorgen, hvor jeg har inviteret Håkon med på de 37k, som jeg løb alene sidste søndag. 

Vejret søndag er omkring 0c, men klar himmel og en let nordlig vind. Det med vinden glæder mig, for jeg kan huske hvor rart det var at vende i den og have den i ryggen på vejen hjem. Simon har indvilliget i at joine os i 10km, så ham samler vi op på vejen. Simon løber i landsholdstøj fra Nike, fordi der har været en slags lagersalg i Sparta, men det pynter også lidt på os, så jeg spørger Simon om han ikke kan få damen, der står længere fremme med sin hund til at tage et billede. Håkon og jeg ser til fra afstand, hvordan damen er helt ude af stand til at styre hunden og vi får dirigeret Simon videre til en ny kvinde med en barnevogn, som tager nogle glimrende billeder.  

Simon vender efter 5k og håkon og jeg kommer i et flow der betyder, at vi kommer nogenlunde hurtigt udi Dyrehaven. Vendingen udløser ikke helt det samme kick som sidst, men giver dog en vis lettelse. Jeg har Dankortet i lommen og en del af øvelsen er ikke at bruge den, men jeg er svært fristet, da vi passerer CircleK ved Klampenborg på vejen hjem og igen da vi senere kommer til 7/11 ved Hellerup station. Det er lige omkrin gde 30k, og jeg prøver ihærdigt at bide strækninen til vandposten ved Søpavillionen over i små forvirrende bidder, så jeg slipper for at tænke så meget på hvor godt vandet i den vandpost rent faktisk smager... Vi er lige omkring 35k, da vi kommer til en lignende vandpost ved Søerne knap 2k før mål og jeg tænker: "Herregud... Det er jo bare vand...". Vi stopper og drikker som glubske hunde. Så går den hjemover det sidste stykke. Jeg vakler op ad trapperne og er virkelig sulten, så jeg laver en smoothie (1liter) af appelsin, banan, blåbær, honning, mælk og youghurt. Jeg vasker op imens den mixer færdig og bæller straks det hele ned af tre omgange... Nu er min mave fyldt, men jeg er slet ikke mæt og så åbner jeg gudhjælpemig en gingerbeer og hælder ned oveni smoothien. Det stopper effektivt min appetit, men ikke min sult. Jeg må gå i bad og afvente at den vender tilbage, imens jeg lidt efter sidder ved et bord hos de voksne til en børnefødselsdag og udtaler mig dystopisk om kunstig intelligens.  

Det blev til 106km for ugen... Jeg holder snittet...