Uge 1. - It´s the mileage

Dette er et gammelt billede fra "Runners United" arkivet. Jeg er ikke så god til at få min telefon med, så det kniber med opdateret "foto-footage". :-)

En plan behøver ikke at være et substitut for at tænke selv. Nogen gange, er det planen der holder dig i sporet, når du hellere vil lave alt det andet, som på den korte bane virker mere tillokkende. Ihvertfald behøver jeg ikke spørge nogen om en plan længere og hvis jeg gjorde, ville jeg nok alligevel bare følge min egen og den hedder ligenu mængde... 

Hvis dette skal have gang på jord, må vi op i volumen. Sådan tænker jeg når det gælder løb og så mange andre ting her i livet. Men vi er sent på den så det er faktisk først tirsdag d. 24 januar, at jeg mødes med Håkon, for at løbe istedet for at snakke. 

Vi løber 16,5k i pace 4.44 og det er vel fint nok prøver jeg at overbevise mig selv om, imens jeg tænker på Bjørn Borg, der altid ville møde en måned før til Wimbledon for at slå bolden op af en mur i ugevis og gradvist vænne sig til græsset. I begyndelsen, troede folk det var løgn. Er det sidste års vinder, som står der og ser helt umulig ud? Han vandt Wimbledon 5 gange i streg. Det er sådan det er, når man vil noget. End ikke de andres hån, kan forhindre en i at tage de mange tusinde små skridt der SKAL til. 

Jeg må have noget at tro på, så jeg siger: "om to uger løber vi 4.30 ved samme intensitet.". "Eller måske om tre uger? Jeg ved det ikke... Med alderen deccellerer alting. Eller, det tager længere tid..." Jeg kan bare håbe. 

Håb er der ikke meget tilbage af den efterfølgende dag, hvor vi atter mødes sidst på eftermiddagen. Denne gang løber vi 17k og allerede indledningsvist mærker jeg, at jeg ikke er helt på toppen... Jeg er småsvimmel, men jeg tænker, at det bliver en rolig tur, og det skal jeg kunne klare. Det ender i pace 5.25 for hele turen og til sidst nærmest slingrer jeg. Det er en rystende oplevelse, selv for Håkon, som må have det som man har det med en junkieven, man har lovet at hjælpe med at blive stoffri... Jeg vejer mig derhjemme... 79kg... Fuck... Så tung har jeg aldrig før været. Der er ikke langt fra håb til tvivl. 

Torsdag tvinger jeg mig ud alene på en 10k, det er bare rundt om søerne med et enkelt ekstra loop. Pace 4.47. Jeg er en smule lettet, efter gårsdagens oplevelse, der - som jeg forventede - jo så må være en enlig svane. Kroppens minioprør, imod dette pludselige ryk. 

Fredag mødes jeg igen med Håkon. Vi løber 18,5k i pace 4.49, og selvom der ikke er megen femgang at spore i tiden, føler jeg mig alligevel en anelse mere komfortabel. Jeg runder omkring 60k for ugen, og tænker instinktivt (dvs. som i gamle dage), at det ville være en smal sag at runde 100k, med 2 ture på tyve i weekenden. 

Lørdag slipper jeg ud alene på 17,2k i pace 4.51. Jeg kigger ikke rigtig på uret. Der er ikke noget - som før - der motiverer mig ved løb. Det er ren og skær vilje der tager mig igennem, men jeg føler i det mindste en smule lettelse da det er overstået.  

Søndag formiddag mødes jeg igen med Håkon. Igår checkede jeg ugetotalen, bare for at se, hvor langt jeg var fra de 100k. Den sagde 79km. Hele måneden sagde 112km. Jeg har altså løbet 33km de resterende 23 dage af januar. Jeg tænker, at det også er en lidt stejl start, men som sagt er vi også sendrægtige. 

Vi snakker lidt om ruten og beslutter at løbe ud til Amager. jeg vil gerne over tyve, og så er det planen at vi over de kommende uger vil øge søndagsturen med et par km til fx. (21, 24, 27, 30 og 32), måske i kombination med yderligere et par lange ture. Når vi så har været oppe oppe over 30, skal der drosles lidt ned og arbejdes med fart. Måske skal jeg lægge intervalpas ind et par uger tidligere. jeg er i tvivl, lige nu handler det hele om de skide km, og at jeg gerne skulle føle den fremgang, som jeg ved KAN komme, hvis bare man har lidt tålmodighed. Jeg har vejet mig igen. 78kg. jeg har altså bare smidt 1kg, på 80km - ikke videre opløftende.  Vi ender på 22k i pace 5.00. Jeg er lettere svimmel til sidst. Da jeg kommer hjem, laver jeg mig en smoothe med en avocado, en banan, en presset appelsin og lime og lidt honning blended med mælk. Den sad lige i skabet og for første gang denne uge, føler jeg, at jeg gør noget rigtigt... Kosten for helvede...