sub 4min/km i 153km - uge 11

Løb i Dyrehaven, med Runners United
Måske er det en smule overdrevent at kalde det for "Frygt". Jeg mener... Der sker mange ting rundt omkring, som jeg ville kalde langt frygteligere. På den anden side, så er det svært at perspektivere følelser. De har det med at tage udgangspunkt i subjektet. Derfor - da vi er nået til torsdag og jeg skal gøre mig klar til turen hjem - kan den følelse jeg har i kroppen bedst beskrives som "frygt".

Forud er gået nogle hæsblæsende dage og med gårsdagens hjemtur i avr. pace 3.40, ligger mit ugegennemsnit i omegnen af 3.50. Jeg har ladet mig rive med, men kroppen er også mærket nu efter knap 100km i relativ høj fart. På den ene side, har jeg muligheden for at sætte et personligt mærke på ugen - jeg har aldrig løbet så langt i så høj en fart før og der kommer til at gå et stykke tid før jeg gør det igen. På den anden side, er jeg måske også gået lidt for langt i min ivrighed. Det kan nemt give bagslag, specielt, hvis jeg ikke respekterer behovet for hvile. Oveni dette dilemma,  er jeg selvfølgelig træt. Mine ben er trætte. Min krop er træt. Jeg føler slet ikke jeg er blevet klar efter morgenens tur.

Frygten giver mig lyst til at stikke halen mellem benene. Jeg behøver slet ikke at løbe så pokkers hurtigt i dag. Rekorden er ligesom sat. Nu er det bare et spørgsmål om hvor stor den skal være.

Jeg runder første km i 3.49. Det er hurtigt, da jeg plejer at løbe progressivt, men sådaan har det været hele ugen. Jeg når lige at tænke: "Det var da hurtigt", så er det gået endnu hurtigere. Næste km. 3.54. Det var lidt bedre, der er langt igen. Men så tager fanden ved mig. 3. km løbes i 3.48. 4. km, der normalt er en af de langsomme i 3.47. 5km. i 3.37. 6km. i 3.24. Det er ligesom jeg ikke kan geare ned, men i mit hoved er jeg ved at brase sammen.

Jeg stopper ved 6k. Der er godt 8 igen, men jeg bliver nødt til at få et eller andet kallibreret her. Efter en kort pause fortsætter jeg: 7km: pace 3.44, 8km: Pace 3.48, 9km: i pace 3.44, 10km: i pace 3.46. Det er som om at der sidder en prop i systemet. Jeg har kun ET pace. Jeg stopper op igen. Jeg er nået til Bellahøj svømmehal. Der er fem km. hjem. Ligenu har jeg ikke lyst til at løbe mere.

Jeg lover mig selv at imorgen bliver restitution. Jeg lover mig selv at jeg vil tage den med ro fra nu af og på en eller anden måde kommer jeg hjem, med en lille acceleration til sidst. Helt færdig. Det er IKKE meningen at træning skal få dig så langt ud i grøften. Avr. pace for turen bliver 3.44, og mit ugesnit for de første 100km kommer derved ned på 3.50 min/km. - en bedrift jeg trods alt er stolt af.

En smule lettet løber jeg dagen efter 6k i 4.30 pace og lørdag er jeg i Dyrehaven med Runners United, hvor vi løber knap 25km progressivt i avr. 4.13. Jeg bliver også her temmelig presset - noget mere end hvad godt er, efter min overbevisning.

Søndag tager jeg en tur alene på 22km i pace 4.04. Det er ikke superhårdt, men det føles hårdere end forventet. I alt løber jeg den uge 153km på 10 timer og 5 min, hvilket giver et avr. omkring 3.57min/km.

Kommentarer

Populære opslag