Translate

Running Dinner afføder sjov idé

Holdet der deltog til Running Dinner med AK73. Nederst til højre de to poder. Foto: Morten Krab
Som så mange forældre kæmper jeg løbende med mit barns manglende forståelse for vigtigheden af fysisk udfoldelse kontra det at sidde foran en skærm og lege LOL, Minecraft, Geometry-Dash eller hvad det altsammen nu hedder.
Derfor var det en stor oplevelse, da jeg sidste torsdag - ganske vist efter forudgående diktat om deltagelse - oplevede en glad dreng sammen med sin kammerat til et såkaldt: "Running Dinner" arrangement i atletikklubben AK73.
Running Dinner går ud på at klubbens medlemmer inviterer udenforstående til en omgang træning og efterfølgende bliver man bespist - i dette tilfælde af særdeles lækker mad fra Den Økologiske Slagter på Kultorvet. Arrangementet var for de voksne, men da tilfældet ville at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle stille op med min pre-teen søn, fulgte ovennævnte diktat og jeg slæbte altså både ham og en kammerat med.
Umiddelbart før start blev vi delt op i nogle hold, hvilket betød at de to drenge tog med på træningspasset: "Rare/Medium rare", hvorimod jeg tog ud på en omgang: "Well Done". At de to fik lov til at træne udenfor mit opsyn, tror jeg var afgørende for den gode oplevelse.
Bagefter sad jeg og tænkte... Hold da op... Hvis man var atletik klub der søgte nye medlemmer, burde man da oprette nogle blandede hold til forældre med børn (hermed givet videre). Der findes jo rigtig mange forældre, som løber i tide og i utide, og som har rigtig svært ved at dele den interesse med deres børn pga. føromtalte konflikt med skærmen.
Lidt ligesom at det kunne være en god idé at lave et svømmehold kun for piger... Nåeh... nej...
‪#‎Hvorforfandenerdetnublevetenstorhistorie‬ ‪#‎AK73‬ ‪#‎Runningdinner‬

Kommentarer

Populære indlæg