Translate

Test af løbesko - Adidas Adizero Adios Boost

Adidas adizero adios boost - Adidas´ racersko med boost teknologi er på gaden nu. Læs anmeldelse og test her 
Da dette er min første test af løbesko overhovedet, vil jeg nok tillade mig en enkelt udskejelse eller to. Til gengæld er der tale om en virkelig lækkerbidsken her. Den nyeste model af Adidas´s top racer langdistance løb - kaldet Adidas adizero adios boost - er nemlig netop blevet tilgængelig i handel. Der er tale om en model hvis forgænger (Adios 2) ganske simpelt har siddet på fødderne af de seneste tre forskellige hurtigste mænd på marathon distancen (hhv.: Geoffrey Mutai, Patrick Makau og Haile Gebrselassie).

2/10: Efterskrift:
Har netop gennemført Berlin marathon 2013 i adios boost. Det blev et kanon løb i en ny PR tid på 2.34 (forbedring med 5,5min). På den baggrund kan jeg godt anbefale skoen - også til marathon. Et par af mine løbevenner har dog oplevet at få særdeles ømme lægge i adios2 boost på marathon distancen. Det kan der være flere årsager til, men jeg vil nok tilråde at man tester skoen af i et par løb førend man tager den på på den fulde distance. Du kan læse mere om Berlin her.

Herunder følger den øvrige anmeldelse ->

Adidas adizero adios boost - hvad er det for et navn?
Navngivningen af sko siger ofte noget om modellens egenskaber. Det kan være en fordel at kende til disse egenskaber, hvis man f.eks. ønsker at skifte skomærke eller model. Til gengæld kan navnene være noget af en jungle at finde rundt i. PÅ det seneste har adidas introduceret "sub-brandet" adizero, som det navngiver sine racermodeller. En racermodel er kendetegnet ved at have minimal vægt og derfor også mindre support. Noget af en skos udformning kommer dog også an på hvilken diciplin man ønsker at bruge skoen i og selvfølgelig er der også nogen der vægter komfort over vægt og som derfor gerne vil have lidt mere støtte også i sin konkurrencesko. Derfor findes der altså følgende fem adidas modeller til konkurrence.
  • Adizero Adios 2, letvægtsmodel. Raceshoe til Marathon
  • Adizero Ace 3, letvægtsmodel. Mere affjedring og vægt end Adios 2 
  • Adizero Boston 3, letvægtsmodel. Mere affjedring og vægt end Ace 3
  • Adizero Feather, letvægtsmodel. Højde: Hæl (25mm), Forfod (14mm) 
  • Adizero Hagio, letvægtsmodel. Racing flat. Højde: Hæl (23mm), Forfod (17mm) til 3k to 10k racing
  • Adizero Takumi, Ultra letvægtsmodel fra Japan (har først set dem for nyligt)
Den model jeg nu havde stirret mig blind på var en version af Adidas adios 2 - min hidtil ubetinget foretrukne løbesko - hvor 2-tallet altså var erstattet af et "Boost".

RETTELSE: Min ven Ulrik Roos har netop gjort mig opmærksom på at Boost, modellen IKKE erstatter adios 2 (som stadig findes i Adidas udvalg). Der er tale om en helt ny model, der altså fusionerer adios og boost.

Boost teknologien er, efter sigende, Adidas nyeste forsøg på at revolutionere af markedet for løbesko. Det var grundlæggende også historierne om "boost", der havde fået mig til at mene at denne model var værd at teste. Efter sigende er det lykkedes Adidas at opnå en bedre energi absorbtion og frigivelse under skridtafviklingen ved - istedet for det traditionelt formstøbte polyethylen materiale - at benytte en sammenpresset masse af kugler. Om dette har hold i virkeligheden måtte simpelthen bare undersøges.

Beskrivelse af skoen
Jeg har ikke kunnet finde en troværdig liste med specifikationer på skoen, så nedenstående er efter egne mål. Højde: Hæl (22mm), forfod (10mm). Vægt (en sko): 241g (det er en smule mindre end adios 2, og altid godt at spare gram). Derudover er det den velkendte Continental sål, som er ganske flad, men giver et bemærkelsesværdigt godt "grip".

Udseende
Jeg ringede til Adidas i maj, for at høre hvornår jeg kunne få skoen til test. De oplyste at KaiserSport nok ville have den i slutningen af august. Den model jeg er endt med er i farverne lilla, neon orange/pink iblandet lidt gul, hvid, sort og sølv og den koster 1.300kr i butikken. Jeg synes helt sikkert ikke om den foretagede farvekoordinering, men omvendt er det også meget fedt bare at blæse på udseendet, hvis man alligevel viser sig at være den hurtigste. Om dette så også rent faktisk er tilfældet skulle vise sig. Jeg havde besluttet at teste skoen på mit 6x1000m interval pas, et pas jeg et par uger forinden havde løbet i Fælledparken med avr. pace på 3.12 i mine gamle men velkendte Mizuno Wave Rider16. Vejret var nogenlunde som for 14 dage siden, men pg.a. DHL stafetten måtte jeg istedet gennemføre passet i Frederiksberg Have. Her er der en del flere sving og ruten er derfor langsommere. Alligevel havde jeg en forventning om at de lettere sko og Boost teknologien ville give mig et par sekunder. Resultatet gemmer vi til senere.
   
Hvordan er skoen at have på
Da jeg hentede skoen, havde jeg egentlig bestilt en størrelse 11 (us size). Det er størrelsen på min gamle Adios 2. Imidlertid virkede skoen jeg nu prøvede på en smule for stor, og jeg bad derfor om at få den i str. 10,5. Det var bedre, men det understreger igen vigtigheden af at prøve sine sko på. Jeg har ofte prøvet sko i samme mærke og samme model med forskellige pasformer.

Nu skulle jeg for første gang ud at prøve skoen, og den sad godt. Jeg bemærkede en slags kileformet forhøjning midt på forfoden, der måske er tænkt lidt ligesom Newton skoens "planke" på tværs af forfoden, som en hjælp til at flytte løbet frem på foden. Og så knirkede skoen helt vanvittigt, da jeg gik ned af trapperne. Både knirken og fornemmelsen i forfuden, forsvandt dog efter et par meters jog, og det er som sædvanligt dejligt at løbe i noget der ikke vejer meget. I det hele taget synes jeg godt om pasformen.

Jeg er også ret begejstret for sålen og det grip den giver. Den giver både skridsikkerhed, samtidig med at man har fornemmelsen af at hele foden er i tæt kontakt med underlaget.

Test
Det skal nævnes at jeg ikke var helt på toppen forud for træningen. Der er rigtig meget arbejde for øjeblikket og weekenden havde påført mig et søvnunderskud. Faktisk var jeg tilbøjelig til at droppe det hele - 6x1000m for fuld udblæsning forekom mig fuldstændig uoverskueligt - hvilket er et sikkert tegn til, at det BARE er med at komme afsted. Så jeg var jogget lidt modløst afsted op i Frederiksberghave. Joggeturen derop gik ganske vist hurtigere end normalt, men det kan skyldes mange ting. Jeg gennemførte lidt koordinering og et par stigningsløb, og særligt under sidstnævnte, føltes skoen virkelig god. Igen løber jeg normalt i trainers, så alene letvægten kan have den indvirkning, men jeg var også begejstret for kontakttiden og afsættet.

Så var det klar til løb. avr. pace viste 5.08 (inkl. fodledsjog og lidt spadseren under opvarmningen, der havde stået på i 2,3km). Planen var at løbe de 6k, med pauser á 2min mellem hver km. og så bare jogge hjem bagefter.

Jeg starter uret og flyver afsted. Det første interval driller altid lidt. På trods af min opvarmning, lykkes det mig aldrig helt at finde rytmen. Jeg tager dette med ophøjet ro og synes egentlig at jeg har godt gang i stængerne. Særligt grebet om de støvede stier i haven, overrasker mig. Jeg oplever, næsten at kunne accellerere ud af de mange sving, hvilket er en vildt fed fornemmelse - er det mon den famøse boost teknologi. Efter første interval er avr. pace omkring 4.36. Med lidt hurtig hovedregning får jeg derved mit tempo på intervallet til at ligge under 3. Hvis det er tilfældet så er det jo nærmest en sensation. Efter de to minutters pause er avr. pace under udgangspunktet 5.08. Der er altså noget der tyder på at jeg løber hurtigt. Det lykkes mig at holde avr. pace (inkl. pauserne på 2min), på 5min+, og jeg synes egentlig jeg har pænt overskud under træningen. Jeg kæmper lidt med åndedræt på de sidste 100-200m generelt, men jeg har klart oplevet det der var værre. Efter de 6x1000m, vender jeg snuden hjemad, spændt på at se resultatet.

Og resultatet blev nogenlunde sådan her: 1: 3.24, 2: 3.14, 3: 3.19, 4: 3.13, 5: 3.14, 6: 3.15, Avr: 3.17
Konklusion
I forhold til mit løb for 14 dage siden er jeg altså 5 sekunder langsommere/km. Det er en betydelig forskel, som dog skæmmes ved at jeg løber på en rute med 8 sving istedet for fælledparkens bløde kurver, og at der også er en del flere med/modløbere og folk på spadseretur i Frederiksberg Have end i Fælledparken. Jeg er stadig under mit 5k avr. pace, hvilket jeg betegner som et intervalpas i den gode ende, og jeg fornemmer at have en del mere overskud end sædvanligt under træningen.

Alt i alt, skal jeg nok blive glad for de nye sko, og hvis du selv overvejer en hurtig sko til de lange konkurrencer giver jeg hermed min anbefaling videre.

Karaktergivning
(1-6, hvor 6 er det bedste)

Pris (2)
Skoen er for dyr, men hvem tænker på pris, når det handler om sekunder

komfort (5)
En rigtig komfortabel sko, særligt hvis du er tilhænger af minimalistisk løb

Ydelse (4)
Jeg er en smule skeptisk mht. boost teknologien, men har dog besluttet mig for at løbe Berlin Marathon i disse sko

Design (2)
Her taler vi visuelt udtryk, og jeg er ikke vildt begejstret.

Overall (4)
Det er en top sko. Den kan bruges til race. Det er der ganske vist også andre som kan Adios2, Nike LunarRacer, Asics DS racer m.fl. Men denne er helt sikkert ikke noget dårligt valg.

Kommentarer

  1. Spændende læsning som altid.

    SvarSlet
  2. Fik lige yderligere en adizero model præsenteret her:
    http://www.adidas.de/m%C3%A4nner-adizero-takumi-ren-schuh/G96422_580.html

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg