Pletfri ferie i periferien

011212
Vores dag var også en cykellås.
Sirenetallet lokker mig ud i en rundtosset dans.
21 

Måneder   

På billedet tipper horisonten.
Du ejer verden og går grundigt ned ad Versaillesslottets trapper.
Vi brugte 6 timer på at vandre i parken den dag.
Fra periferien tog jeg mine noter. 

I en mærkelig drøm, er jeg taget til Grækenland med oppakning for to, uden at kende sproget, eller mit endelige mål. Jeg indlogerer mig på et simpelt værelse og roder, fordi der ikke er plads og fordi udpakningen kræver tid, jeg ikke ved, der ikke er. Pludselig får jeg at vide, at værelset er reserveret af en anden. Jeg benytter lejligheden til at planlægge at se noget af landet og lejer en hvid Ford Kuga - og en motorcykel, for at være på den sikre side. Da jeg senere forlader stedet, sker det til lyden af værten og de øvrige gæsters venlige, men højlydte messen. De siger: "Hun er død.... Hun er død...". Jeg tænker: "Det er muligt... men jeg venter stadig."

Min person er under udskiftning.
Omskifteligheden rusker i sindet.
Sådan bevæger vi os gennem livet.
På samme tid befriende og kvælende.
Hvordan udholdes stilstanden?
og:
Hvordan står vi ansigt til ansigt med glemselen,
uden at miste?

I læ under en teltdug, med Kugaen halvt fyldt og kun stjerner foroven.
De er som glimt af andre, der også stadig venter.

<3 <3 <3

Kommentarer

Populære opslag