Uge 11 - anekdoter
David og Håkon klar til en af de sidste workouts før maraton. Søndag har Monika taget Otto med sig hjem til hende og Carla. Anton er på familiebesøg i Norge. Jeg står tidligt op og er alene. Min hals er fortsat hævet og forsnævret, men jeg skal jo have noget at spise. Først tænker jeg havregrød, men får så øje på resten af risengrøden fra i forgårs. Jeg smækker et par æg og noget mel i grøden og slår det sammen, før jeg steger "risklatkagerne" med smør på panden. Det var min livret som barn. Jeg husker det klart og tydeligt, fordi min mor spurgte mig, på min syvårs fødselsdag, hvad jeg ville have at spise? Jeg svarede: "Bankekød og risklatkager". Jeg lærte hurtigt selv at lave dem. Det var en åbenbaring. Tænk at det var så nemt at lave noget der smagte så godt. Det foregik altid på øjemål. Et par æg og så noget mel. Det var konsistensen, når man sammenrørte det, der var vigtig. Konsistensen på dejen er perfekt nu. Jeg laver perfekte risklatkager i perfekt størrels
