Etape Bornholm 2017


Etape Bornholm start i Almindingen. Det lykkes mig at indfinde mig i start med små 30sekunder til start så jeg bliver lige taget med ryggen til. Foto: EtapeBornholm

Jeg har løbet Etape Bornholm en del gange og også skrevet om løbet før. Jeg ELSKER det løb. Men skal man løbe "HELE" etapen eller blot nøjes med nogle enkelte af etaperne? Enkelt etaperne er mandag, onsdag og fredag i hhv. Hasle, Almindingen og Rønne. Ulempen hvis man løber disse, er at man ikke rigtig deltager i etapen dysten. Man kan ikke måle sig direkte med sine konkurrenter og man misser altså en del herved. Omvendt er fordelen - udover at udfordringens omfang reduceres og herved måske passer nogle bedre - at du slipper for en HEL uge med Etape Bornholm på hjernen. Personligt vil jeg til enhver tid anbefale at man løber hele etapen, men i år blev det for mit vedkommende af familiære årsager altså til enkeltetaperne og det er også fint.

Etape Bornholm er samtidig hvad jeg vil kalde den mest fremragende form for træning op til sensommerens løb fx. Cph. half. Det er min påstand at du ved at lægge din deltagelse i Etapen ind som en del af din træningsplan - og i øvrigt sørge for at have en træningsplan helt frem til Cph half, at din etape indsats kan give dig et rigtigt godt push. Sådan havde jeg ihvertfald tænkt mig at gribe dette års uge 30 an og derfor lagde jeg også nogle ekstra km ind i løbet af ugen - det giver lidt volumen og er god restitution.

Hasle (10k gade + skov / strand)
Min plan var at jogge alle dage en morgentur og så give den alt hvad den kan trække på de enkelte etaper. Jeg har en fast rute som jeg jogger på godt 11km - og således også mandag d. 24/7. forinden det om aftenen skulle gå løs med 10km i Hasle.

Jeg er altid nervøs før et race. Jeg tror det er fordi kroppen godt kan huske at det den skal til at lave nu er ikke sjovt. Det kommer til at gøre ondt og man er langt fra sin komfortzone. På den anden side - er det fatisk netop hvad jeg har brug for i mit løb, for at få banket noget rust af.

Min sidste 10´er var fra DM i Middelfart og den blev løbet lige over 36min. på en hurtig rute. Jeg kan håbe at de sidste ugers træning og nedtrapning har givet mig lidt ekstra, men det er aldrig til at vide.

I mål efter første etape, her i selskab med Anton, Tom og Erik.  
Jeg lægger derfor forsigtigt ud. Egentlig er jeg slet ikke bekvem ved tempoet i starten, men da jeg kan se at gruppen former sig om 3.45 pace, må jeg gøre noget. Jeg skruer tempoet op og tænker at jeg ville ønske jeg var bedre til at få trænet de intervalpas.

Efter 5km, sker der det, at jeg er presset, men jeg får også den der fornemmelse af, at de andre er mindst ligeså pressede, og hvis jeg kan give den lige en tand ekstra, så falder det hele fra hinanden.

Så jeg presser når jeg kan (der er nogle små huller i sådan et løb - fx. efter en nedstigning, lige før en opadstigning, eller efter et længere fladt stykke). Nogle vil på dette tidspunkt i et løb forsøge at holde pace, og så vil der komme huller, som jeg kan rykke i.

Min plan lader til at virke og efter en drabelig dyst med den bornholmske løbelegende Torben Juul, æder jeg mig støt ind i feltet. Indrømmet - det ER hårdt - men med kun 10 min. igen, kan man presse meget igennem der ellers ikke måtte synes videre fornuftigt.

Jeg kommer i mål i 35.12, hvilket er rigtig godt. Det er mere end et minut bedre end sidste år, og jeg har fået presset mig selv hårdt, så det er også god træning. Jeg er lidt ærgerlig over ikke at have tilmeldt mig hele etapen, da tiden er den hurtigste i age group m45 med godt 2 min. og det er jeg ret sikker på kunne have holdt ugen ud, men det kan der ikke laves om på nu.

Opløb Hasle. Foto: Etape Bornholm
Tirsdag jogger jeg en morgentur og det bliver i pace 4.50, så noget MÅ der være sket aftenen i forvejen.

Onsdag morgen jogger jeg atter - nu i pace 4.36. Jeg har bedre ben, men passer alligevel på, for der er en grim etape om aftenen. Den foregår i Almindingen og består af 7,8km i slemt kupperet terræn. Et terræn der gør tempoet svært omskifteligt og derfor umuligt at finde en rytme i.

Anton og jeg klar til Almindingen. Vi er i rigtig god tid. :-)
Almindingen (7,8k skov, bakker)
Det er femte gang jeg løber denne etape, så jeg føler efterhånden jeg begynder at kende den. Rutinen betyder at jeg ikke lader mig slå ud af bakken på 2- og 3k.

Ved 5k er jeg faktisk ovenpå og begynder at tænke på at nu er vi snart i mål, men så tror jeg at jeg presser for hårdt på sjette km, og selvom 7 går i et forrygende tempo (meget nedløb), så falder jeg helt af på de sidste 800m. Jeg når i mål lige over 28min. Det er atter en klar forbedring af sidste år - hvor jeg dog også havde løbet på Due Odde aftenen forinden. Og en påmindelse om hvor svært det er at løbe i bakker.

Torsdag tænker jeg, at jeg må få lidt ekstra km i benene så jeg jogger 20km (p4.30) og fredag er jeg tilbage ved min sædvanlige morgen tur på 11k (p. 4.38).

Nok årets hårdeste finish. Det går opad i Almindingen til sidst. Foto: Etape Bornholm
Rønne (10, by, skov, flad)
Jeg HAR allerede løbet godt på de to overståede etaper, og jeg kunne godt tage den lidt med ro nu. Men det er DUMT at tage den med ro når du løber i et race. Du har kun ET race, og hvis du tager den med ro der, kan du ikke gøre det om. Sagt med andre ord, så kan du tage den med ro UDENFOR race. Jeg har iøvrigt noteret mig at jeg i ALLE Etapeår har løbet bedre om fredagen i Rønne end om mandagen i Hasle (begge 10k distancer), og den statistik vil jeg ikke lave om på.

Nerverne er der igen, og det er på en gang med til at gøre løbet så sjovt - for jeg tror at de fleste har det på samme måde - og vidunderligt, for det er virkelig en befrielse når man udmattet kommer i mål.

Så jeg prøver at virke fattet. Holder krampagtigt fast i mine opvarmningsritualer. Ser op. Hilser. Taler. Smiler. Fokuserer. 18.13 finder jeg min plads i feltet. De første to km, er der en smule vind, til gengæld går det lidt nedad, jeg forventer et hurtigt udlæg.

Feltet brækker hurtigt over. Forest løber etioperne, som står til at vinde sammenlagt. Så kommer top 10 og herefter 10-20. Jeg befinder mig i sidstnævnte gruppe, men synes ikke rigtig om udlægget. Bruger relativt meget energi på først at løbe op foran, så falde ned i gruppen, hvor jeg føler mig fanget, for så at søge ud mod siden. Vi splitter første km i 3.31, hvilket jeg absolut synes er langsomt. Måske er det vinden, som folk har været bange for på den første km, for nu bliver tempoet pludselig sat op, og det hele kommer lidt bag på mig. 2k. passeres i 3.21 min/km (her er også en del nedløb). Mellem 2-3 begynder jeg at finde noget rytme. Jeg er faldet ud af gruppen, men kan skimte Rune Bohn og Nikolaj Mogensen foran mig. De ser trætte ud, men vi er drejet og har faktisk lidt rygvind nu. Jeg tænker at det må kunne udnyttes til noget og går forbi de to. Passerer 3k i pace 3.23 min/km.

Jeg tjekker km. tiderne på uret for at have en idé om hvor jeg er henne i løbet i forhold til sluttiden. Det har jeg flere fordele af. For det første kan en smule regnearbejde holde mig beskæftiget undervejs. For det andet, kan en fornemmelse af et hurtigt løb være med til at give "ekstra" kræfter til afslutningen og endelig kan det selvfølgelig bruges modsat, hvis man er helt færdig, at man kan slække på farten i en km eller to og stadig have lidt at give af. passerer 4k i pace 3.30. og nu kommer der et stykke på vej til Nordskoven - som er min "hjemmebane" - hvor det går lidt opad. Foran mig kan jeg se at Louis Cantby er ved at melde udsolgt, så jeg går forbi ham inden 5km (pace 3.35).

Vi løber nu ind i skoven og det bløde kupperede underlag giver typisk et lille fald i pace. I stil med i mandags prøver jeg at udnytte dette, måske kan jeg undgå at gå helt så meget ned i pace. Det bliver til 6k (pace 3.35), 7k (pace 3.38), 8k. (pace 3.32) og jeg stryger yderligere et par pladser frem og når op på siden af Anna Holm (hurtigste danske kvinde i feltet). Man kommer ud af skoven lige ved 8k. Herefter er det en lille tur igennem et villakvarter, førend man svinger til højre og så er det bare hjemad med en 300m slutrunde på stadion. Det hjælper at kende til at ruten ikke byder på flere overraskelser. Jeg har på nuværende tidspunkt tabt tråden med hvor jeg ligger tidsmæssigt. Min fornemmelse er et avr. pace omkring 3.30 (sluttid 35min).

Pludselig kan jeg skimte feltets to førende kvinder - to etiopere - og jeg kan se at der ikke skal meget til for at jeg haler ind på dem. Så jeg skruer på tempo og passerer 9k i pace 3.25. Det lykkes mig at passere den ene etioper og samtidig har jeg passeret en mandlig løber, som ikke har tænkt sig at opgive kampen helt så let. Jeg tænker egentlig at jeg har slået hullet, men får brudt rytmen af skiftet og svinget ind på stadion, hvorefter de begge flyver forbi mig. Der er ikke så meget at gøre ved det. Min slutspurt startede ved 8k, så jeg har ikke noget "kick" til disse sidste 300m. Istedet søger jeg ind hvor jeg på en gang prøver at absorbere publikums jublende tilråb omkring mig og samtidig repeterer at der nu kun er 250m, 240, 200,... 150. sidste 100 og så kan jeg se at uret er et stykke under 35min. Jeg kommer i mål i tiden 34.48. Det er vist et par år siden at jeg sidst har været under 35 på 10k, så jeg er ganske godt tilfreds.

I mål i tiden 34.48 i Rønne. Foto: Etape Bornholm
Det var det. Der bliver ikke flere løbeture den uge. Lørdag havde jeg en skummel plan om at løbe til Almindingen og hjem (34k), men jeg er træt og vi har flyttedag, så jeg dropper det. Og søndag er vi oppe før fanden får sko på, for at returnere til Cph. Da vi kommer hjem tænker jeg... Imorgen går jeg til den igen.

Total km.: 104,46km
Total min.: 7t, 56m., 35 sek.
Avr. pace: 4.34 min/km

Avr. page er lidt højt, men her har jeg en del jog og ligeledes opvarming med i ret lavt pace. Hovedsagen er at jeg har løbet knap 27% i meget høj intensitet, hvilket i mine øjne gør det til en god træningsuge - nu må vi se.

         



Kommentarer