Translate

Heppekulturen trives til de københavnske gadeløb

Brandmand klar med vandgevær til kvindeløbet d. 19 juni. Foto: Jesper Halvorsen
Uden at det var ekstremt, er jeg opvokset med en vis portion skepsis overfor amerikansk kultur. På den ene side, var det noget forbandet svineri, at biograferne pludselig fandt på at servere popcorn og cola. Hvorfor nu det, når man blot gerne ville se film? Og på den anden side, kom jo også Starwars og Jazz fra staterne. Med andre ord fascineres jeg selvfølgelig af de farvestrålende og sjove ting der blinker, men fornemmelsen af at det er LIIIGE ved at kamme over er altid til stede. Sådan har jeg også altid haft det med amerikansk fodbold og den heppekultur den har affødt. 

Jeg har bestemt ikke noget i mod at man hepper, men lad det for Guds skyld foregå på nordisk/europæisk vis. Som fx når nordmænd og svenskere hepper på deres langrends-atleter. Som på bjergetaperne i touren. Eller som når man for få år siden løb Københavns Maraton, og to af rutens højdepunkter før målstregen var zonerne omkring Trianglen ved Østerport og Nørreport station. Her passerede løberne flere gange, så her var familie og venner som regel også stimlet sammen i hobetal, og det var godt at løbe igennem sådan en flok medmennesker i alle aldre, at høre deres opmuntrende tilråb og pligtskyldige klap - lige der - bag tremmerne til barriererne der adskilte ruten fra folkemængden. Det hele var stille og roligt og en smule spontant uden at være farligt.

Københavns Maraton 2012 - Oldschool cheering (No offence Fortius). :-)

Dronning Louises Bro
Men ting står aldrig stille i en by. På Nørrebro havde løbefælleskabet NBRO vokset sig stort. De så netop Københavns maraton som deres løb og området omkring Dronning Louises Bro blev indtaget for at markere dette. Jeg ved ikke hvornår det skete første gang - nok blot en håndfuld år siden – men fra første færd af, fornemmede man den power der lå bag og en tilbagevendende begivenhed var født.

Dronning Louises Bro i sin nuværende form er fra 1887 og den er fredet. Den fører arbejderkvarterets Nørrebrogade over til Frederiksborggade, hvis indgangsparti med de to symmetriske bygninger, opført i hollandsk renaissance stil, minder om en port - ind til det fornemme København K. 
Broen er kontrastfuld. I dag er det Danmarks mest ”becyklede bro”. Den har historie for at blive indtaget. Det var her autonome og BZ´ere opstillede forposter mod magthaverne og vice versa i flere tilspidsede situationer omkring nytår, ved én eller anden EU afstemning, eller - som nu - når situationen krævede det.

Overgivelse
Ruten i Københavns Maraton over Dronning Louises Bro er ikke indhegnet. Broen er tilpas lang til at mange mennesker kan danne æresport for løberne, når de trætte passerer forbi.

På Dronning Louises Bro ved dette års Københavns Maraton, i hælene på Daniel Skaaning. Svært ikke at lade sig bjergtage. Foto: Ukendt
Her har jeg flere gange, i maratonets grænseland, oplevet den vanvittige stemning der opstår når man blander konfetti, røg, begejstrede mennesker og ikke mindst cheering pigerne der drømmeagtigt dansende står der i uniformerede miniskørter og pomponner. Hvad giver man ikke for et glimt af sorgløsheden? jeg måtte overgive mig fra første færd.

Deltagelse
Så da det for nogle uger siden stod klart, at mændene faktisk stod i heppegæld til kvinderne, var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte deltage i den heppeevent der var ved at blive arrangeret for deltagerne ved kvindeløbet lørdag d. 18. juni kl. 19.00.

Dagen før var der mandeløb og endnu engang havde kvinderne imponeret, med røg og damp, fællessang og dans, hujen og tuden. Jeg løb selv den aften, og jeg løb godt og følte mig glad og opstemt over indsatsen. Der var efterfølgende øl-servering. Spanien slog Tyrkiet 3-0. Og i morgen skulle der betales afdrag.

De kvindelige heppere til mandeløbet om fredagen. Foto: Sofie Riesgaard

Brandmænd og Barkass
Jeg har fulgt lidt med i optakten til hepningen. Temaet er brandmænd, og vi skal indbetale et beløb til udstyr bestående af brandmandshjelm og røde seler. Derudover er det obligatorisk at stille op i sorte shorts og noget de kalder barkass, der som Rasmus Krodal pointerer betyder: ”Shirt off”.

Fællesbillede brandmænd og Barkass. Foto: Henrik Thorn
Jeg er der i livet, hvor jeg jævnligt forveksler hvor gammel jeg er nu og hvad jeg fylder næste gang, så jeg føler mig en smule beklemt, da jeg møder op sammen med Anton (min søn), for at klæde om til det benævnte kostume.

Anton og jeg før heppestart. :-)
Det hjælper dog at være i flokken og da jeg får tilbudt en brandbil (jægermeister/rød sodavand), af en anden brandmand der tapper drinken fra sin røgdykkerdunk på ryggen løsner det hele lidt op.

Røgdykker med brandbiler i tanken. Foto Henrik Thorn
Jeg har selv taget et vandgevær med til Anton og mig selv, og til det klamrer jeg min identitet, da jeg spankulere op gennem startfeltet med Anton i den ene hånd og en spand til påfyldning af geværene i den anden.

Desværre sker dette mens der bliver taget fællesbillede af brandmændene, så jeg når ikke med der, men jeg er med 10 minutter senere, da starten går et par hundrede meter længere fremme.

Silvia Kiberenge og Maria Siig - første og anden kvinde efter start. Foto: Jacob Søgaard
Første kvinde er Silvia Kiberenge, hun drøner igennem vores gruppe og vi hujer og råber. Silvia er skarpt forfulgt af NBRO løberen Maria Siig, der naturligt udløser endnu mere larm, romerlys og røgbomber. Jeg gribes af stemningen og de næste ti minutter passerer hele feltet hvor jeg råber og skriger og hepper og skyder løs med mit vandgevær, der kun må optankes en enkelt gang.

Gang i speakeren kort før start. Foto: Jacob Søgaard
Efter 10 minutter er der en pause før de første løbere atter passerer os omkring halvvejs. Vi når lige at blive klar, så tænder showet op igen for anden gang. Det virker som om at kvinderne tager godt i mod vores hepning, og aldrig i hele mit liv har jeg givet så mange ”high fives”.

Start på hepning. Foto: Jacob Søgaard
Da vi nærmer os den halve time, bevæger vi os 100m mod start – som også er opløbsstrækningen. Her gør vi klar til den sidste og afgørende indsats.

Cyklen kommer med Silvia lige efter. Maria ligger ganske tæt som nr. 2 og herefter kommer de hurtige løbere ind som perler på snor.

Payback til pigerne. Foto: Morten Hvidtfelt
Kulminationen er for mig, da jeg på et tidspunkt ser bagud og for et øjeblik får et indtrykket af hvad løberne møder her udmattede kort før mål.

Røgdykker i sit rette element. Foto: Jacob Søgaard
Mål og målstreg er forsvundet, for der er lagt et tykt tæppe af rød røg ind foran mit synsfelt. Man fornemmer at den "mennesketragt" som løberne skal igennem indsnævres til en persons bredde. I røgmasserne kan jeg skimte brandmænd i barkass, med røde seler. De rækker med hænderne ud efter løberne. Vifter med spruttende røde romerlys og bannere. Det hele er underlagt et lydtæppe af sirener, opmuntrende jubelråb og klap. Så vender jeg mig om og skyder videre med mit vandgevær.

Sådan lægger man et røgslør - og sådan holder man en fest. Foto: Jacob Søgaard
Her tre dage efter, får jeg stadig et smil på læben, når jeg tænker på oplevelsen. Det var en fest og som med gode fester, er det stort at mærke hvordan alt det man giver kommer igen.

Sidste kvinde i mål. Foto: Anders Legarth


Kommentarer

Populære indlæg