Garmin Winter Trailman (Løbsgennemgang)

Jakob F, Jakob V og Klaus Dahl, i mål under blå himmel efter dagens strabadser ved Garmin trailmans tredie og sidste vintertrail løb. :-)
OK… Hvis jeg gik og troede at turen med Runners United i går var en speciel oplevelse pga. sne og kulde, så var det nok fordi jeg ikke havde den ringeste anelse om hvad der ventede mig i dag. Efter lang tids overtalelse fra Jakob F skulle jeg nu i selskab med Klaus Dahl og Per debutere som trailløber. Det skulle selvfølgelig være på sidste ben af Garmins vintertrailman. Trailløb er en disciplin som - i hvert fald når den vejrmæssigt fremstår som i dag - tilfører helt nye dimensioner til løb.

Det specielle ved trailløb er selvfølgelig at der løbes på små stier og terræn, samt at der ofte er tilføjet en del højdemeter. Løbet fandt sted i terræn omkring Hedehusene nær Roskilde, men som vejret artede sig i dag, kunne vi ligesågodt have befundet os et sted i Alperne. 

Startområdet ved ankomst til Trailløbet i dag. 
Vi kører ind på en snehvid parkeringsplads, hvor der foregår tydelig aktivitet, ved et par boder og en stor Redbull port. I bilen på vej dertil, har vi småjoket, med hvor langt ude på landet vi skal. Da vi ankommer forstummer drillerierne i slet og ret måben over det fantastiske skue der byder os velkommen. Himlen er frostklar og blå og solen brager afsted i en grad, at jeg er taknemmelig for de solbriller som Klaus låner mig. Temperaturen ligger på -8, men det er vindstille, så man mærker først kulden ved længere tids stilstand.
Hvor er der en dronepilot, når man skal bruge ham? :-)
Jeg checker ind og ser at der ligger en drone parat. Ingen tvivl om at der kan tages flotte billeder i dag.

Som at være i Alperne - eller Norge. :-)
Der er et kort og et langt løb. Det korte er 1 omgang på knap 6km, og det lange er to omgange. Belært af erfaringen med gårsdagens glatte Lunarglides, har jeg hentet et friskt par Pearl Izumi (Peak2)- ned fra loftet. Meningen var at jeg ville have købt et par ægte trailsko, men jeg har ikke haft tid, så dette er det bedste jeg kan præstere. Under opvarmningen kan jeg mærke tydelig forskel på i går.

Pearl Izumi (Peak2), udvalgt som skoen der skulle hjælpe mig gennem det glatte føre i dag. :-)
Løbemæssigt har jeg absolut ingen speed i øjeblikket (kan ikke huske hvornår jeg sidst løb et intervalpas). For mig handler det udelukkende om volumen lige nu. Måske siger det lidt om min erfaring med trailløb, at jeg mener at jeg er konservativ ved at udmelde et pace på omkring 4.00/km. Jeg bliver i den grad taget på sengen, og da jeg heller ikke får startet uret rigtigt, kan jeg blot formode at tempoet har ligget omkring 5.00.

Men alt det er fuldstændig ligegyldigt, for starten går og den knirkende lyd af mange hundrede par sko der drøner igennem sneen er forførende.

Det har ikke strejfet mig at startpositionerne var vigtige, men i det glatte føre viser det sig snart at det er omkostningsfyldt og til tider umuligt at kæmpe sig op i feltet.

Jeg varmede op i startområdet, så jeg ved at der kommer en bakke efter godt 500m., men den tager alligevel pusten fra mig med det samme – og så er det endda rutens måske mindste bakke.

Lidt efter går det derudaf på skrå snedækkede og glatte stier op og ned af noget der minder om klitterræn. Jeg får kæmpet mig lidt frem, men bliver hurtigt klar over at pace 4.00 er helt i hampen. Jeg har ikke rigtig tid til at checke mellemtider, fordi jeg hele tiden er ved at skvatte på vej op af en skrant, eller fordi jeg virkelig må være koncentreret i nedløbet, der både er glat, men til tider er der også bump eller huller i underlaget, at passe på.

Alt i alt er det en skræmmende oplevelse og jeg kan hele tiden se hvordan de der løber foran mig stikker af, både når det går op og når det går ned. Ruten er en slags sløjfe, med en rundstrækning som jeg skyder til at være omkring 2,5k og en anden der så er lidt længere.  

På første rundes anden rundstrækning, kommer jeg på et tidspunkt op af den sidste bakke som også er temmelig stejl. Her mærker jeg at mine ben syrer til, og selvom det flader ud, har jeg næsten bare lyst til at stoppe op og gå. Det er her jeg opdager at mit ur slet ikke er startet og jeg sætter det altså i gang herfra.

Lidt efter kommer Jakob F pilende bagfra. Det piner mig inderligt, fordi jeg burde kunne fremvise mere modstand og fordi jeg ved at jeg kommer til at høre for det, hvis han slipper i mål før mig, men der er ikke noget at gøre. Jeg kan lige akkurat hente en smule på de lige stræk, men hver gang det går enten op eller ned taber jeg afstand. Der er ikke noget at gøre. Jeg må affinde mig med tingenes tilstand og sørge for at nyde turen – som jeg indledningsvist også havde proklameret jeg ville gøre.

Anden sløjfe på anden tur, bliver derfor mere overkommelig. Jeg vil ikke sige jeg slapper af, for der er en del at se til i det glatte føre, men jeg føler jeg har bedre styr på mit løb, og angsten for pludselig at vrikle om, eller falde er borte. På det sidste stræk omkring amfitscenen kommer Klaus Dahl også forbi. Vi udveksler et par ord, før han stryger afsted og kommer i mål velsagtens 50meter foran mig.

I mål er det en fest. Vi føler os nok alle som en del af en lille udvalgt skare, der har trodset kulden og fået en helt speciel oplevelse med os hjem i dag. Tak for det. J

Undertegnede i mål, sammen med dagens mand og vinder Jakob Frederiksen. Stort tillykke. :-) 







    


Kommentarer