Copenhagen Half 2015 (Løbsgennemgang/PR)

Hvis ikke jeg husker helt galt, har jeg det ganske fint her. Foto: Michael Hyllested
En smule fortumlet og lettere forvirret stillede jeg til start ved Copenhagen Half søndag d. 13. september 2015. De fleste kendte dele af ruten fra det vellykkede VM i halvmarathon sidste år. Det var en forårsdag af de bedre. I søndags var det en efterårsdag og vejret var derefter. Alligevel er jeg er sikker på at arrangørene DAF og Sparta, nok skal gøre sit til at Cph Half bliver det seneste hjemlige skud på den løbemæssige klassikerstamme, for der er penge i lortet og det er helt igennem fantastisk på en gang at kunne samle et internationalt elitefelt, DM status og tæt på 24.000 løbere i de københavnske og frederiksbergske gader. Og så er det til og med en hurtig rute.

Løbemæssigt har 2015 været en barsk omgang, men siden slut maj, føler jeg at jeg gradvist har fået styr på SKADEN - som altså er noget arvæv i baglåret der generer iskias nerven. Jeg har en gennemført Etape Bornholm, Esrum Sø og godt 80 ugentlige km i bagagen forud for Copenhagen Half, som egentlig blot skulle tjene mig som en træningstur (lang tempo). I sidste øjeblik fik vi dog i SØAM organiseret et DM hold i aldersklasse M45 og så skulle vi selvfølgelig forsøge at få noget metal med hjem, så der blev altså hældt en smule ekstra spændning i bægeret også.

Jeg var helt sikker på at jeg nok skulle komme under 1.20, som var min splittid ved Esrum Sø for to uger forinden. Hvis benene var dertil ville jeg nok også løbe lidt hurtigere. Det vigtige for mig var (og er), først og fremmest ikke at ødelægge noget forud for Marathon i Berlin som ligger to uger ret fremme.

Måske er det derfor at jeg føler mig relativt afslappet omkring løbet og aftenen forinden. Det lykkes mig endog at være en smule selskabelig og indtage nogle genstande i festligt lag.

Jeg ankom til ”Løber village” i god tid. Alligevel kom der lidt stress på for at nå frem til start. Nogle af os måtte kravle igennem en hæk og springe over et hegn for at nå frem i feltet.

Fremme i startboksen er der tættere end normalt. Jeg står og smalltalker lidt med Jens og Thomas fra NBRO og ønsker god tur til de øvrige løbere jeg kender. Der er altid en helt særlig stemning i startblokkene lige før afgang, men i dag er den virkelig fed pga. de mange mennesker. Vi er simpelthen tæt pakkede og følelsen af ”Ingen vej tilbage” er komplet.

Da starten går, er jeg først i tvivl om jeg er startet for langt tilbage. Der er så tæt med løbere, at det er svært rigtig at få sving i stængerne. Efter en lille km, går det dog bedre og på vej ned ad Dag Hammerskjolds Allé, finder jeg et flow. Jeg kigger på pace og ser at den viser 3.33. Måske lige i overkanten, men på den anden side er jeg ikke presset og jeg kan jo altid sætte tempoet lidt ned senere. Jeg løber med Thomas Ehlers, som kører i pace med sluttid omkring 1.17.00. Det passer mig egentlig fint, så der bliver jeg et stykke tid endnu.

Stemningen er fantastisk. Jeg havde ikke troet at der var mange tilskuere pga. vejret, men der er virkelig mange og de har fordelt sig rigtig godt i grupper, så man hele tiden har en fornemmelse af at der er tilskueropbakning lige rundt om hjørnet – (stor tak til alle de seje tilskuere). Omkring Dronning Louises Bro minder Thomas mig om at der snart kommer konfetti, men jeg ænser det knap, jeg bliver bare trukket henover broen.

Efter broen er det som om tempoet går lidt ud af gruppen. Det er jeg ikke helt tilfreds med og da jeg første gang ser Tanja, vælger jeg at rykke på vejen op ad Nørrebrogade.

Min største udfordring, er at prøve at undgå at tænke for meget over hvor langt der er igen – det er derfor tilskuerne er så vigtige. Men det er også vigtigt at befinde sig i en gruppe. Det hjælper altid når der er nogen lige foran som du kan sætte kadencen efter. Og heldigvis er dette et løb af den slags, hvor der er rigtig mange små grupper. Jeg løber stille og roligt forbi – og hvis du synes at det lyder som om at jeg hyggede mig – så er det faktisk ikke langt fra sandheden.

På vej ned ad Frederiksbergs Allé slår det mig at vejrforholdene nok er noget nær perfekte, for her mærker jeg for første gang vinden. Det vil altså sige at vi har modvind ned ad bakker, og medvind op, hvilket i min verden giver perfekte betingelser.

Vi er på vej op ad Vesterbrogade, da jeg første gang begynder at synes der er lidt langt igen. Det er lige omkring halvvejs – og jeg slår det hen med at sådan skal det være. Man skal kunne mærke det lidt, når man er halvvejs. Snart runder vi da også 11km, men nu er vinden lidt mere generende. Jeg er med i en gruppe lige nu, hvor jeg kan fornemme at alle tænker det samme. Spar på kræfterne… Det er med til at sænke tempoet, men vi er mere eller mindre fælles om det, så gruppen forbliver intakt.
På vej over Dybbølsbro er vi tæt på 13km. Jeg har grebet et par bananer, hvoraf jeg spiser den ene. Det bliver mit eneste fødeindtag – mere burde ikke være nødvendigt – den anden banan har jeg bare i hånden for trygheds skyld.

Vi fortsætter ad Kalvebod brygge, og det er som om at der er et par stykker i gruppen der gerne vil speede lidt op. Jeg tæller ned inde i mit hoved. Her er vi absolut ikke tæt nok på mål, til at jeg vil forcere noget. Så kommer vi op forbi Christiansborg. Nu vokser tilskuertætheden igen, og ved Kgs. Nytorv er der 5km igen.

5km kan opleves meget forskelligt, men lige her tænder det en gnist i mig. I øjeblikket tænker jeg at der i hvert fald ikke er tyve minutter til mål. Jeg tænker også at der bliver kortere og kortere til mål, og hvis jeg skal gøre noget ved tingene, så skal det snart være. Så øger jeg. Ikke meget, men nok til at jeg river mig løs fra gruppen og straks kan jeg skimte en ny en, længere nede ad Store Kongensgade. Det er bl.a. et par køgeløbere bl. Med Erling Worm i. Jeg tænker at han lige er kommet hjem fra Kenya og højdetræning og derfor må være i rigtig god form. Det betyder selvfølgelig også at jeg må være i rigtig god form, for jeg fortsætter forbi Erling efter en kort hilsen.

Jeg skal være ærlig her og sige, at jeg ikke kan lave sådan noget her alt for lang tid ad gangen. Men jeg kværner kilometrene en efter en, og der er ikke så mange tilbage af dem. Jeg kan se Anders Legarth med sit lyserøde pandebånd oppe foran. Han kæmper og jeg passerer ham med kun to km igen. Jeg må have en virkelig god dag. 

Foran mig ligger nu Louise Langelund (Kvindelig 2´er på DM). Jeg løber op på siden af hende og vi kæmper et øjeblik hver vores kamp. Så ser jeg 20k mærket og jeg beslutter at træde sømmet i bund. Det er nede omkring Gunnar Nu Hansens Plads og jeg kan visualisere resten af ruten klart for mig nu. Rundt om hjørnet dernede er der kun 600m igen. Jeg vil kunne se målet, og jeg kan fyre den af med alt hvad jeg har, uden at være nervøs for ikke at gå ned.

Alligevel er det som om at målstregen bare bliver ved med at stå på stedet, langt derude i det fjerne. Lige indtil jeg begynder at kunne fokusere på måluret. Hvad viser det? Noget med 1.14? Du godeste… Kan jeg komme under, nej, så skifter den til 1.15…. Kom så, det sidste nu. Jeg hiver mig frem og klikker på mit eget stopur, som jeg passerer stregen. 

Uret viser 1.15.38… Wow… Det var alligevel en overraskelse. Jeg kan ikke engang huske hvad min rekord er, for jeg har slet ikke tænkt i de baner.

Da jeg på et tidspunkt låner en smartphone, erfarer jeg at den er præcis 1.15.38… I guder det er løgn… en tangering er da næsten ikke til at bære. Jeg har en klar fornemmelse af at jeg kunne have løbet en del hurtigere, og i hvert fald da et sekund, hvis jeg havde haft en PR på kornet.

Når der sættes PR, må der ringes med klokken. :-)
Senere finder jeg ud af at min officielle tid er noteret til 1.15.35, altså sætter jeg en ny PR med 3 sekunder. Det lyder ikke af meget, men det er kæmpestort, når det på denne måde kommer ud af det blå. Det lykkes mig også at hive en DM bronze hjem i M45, og så vinder vi holdguld med SØAM også i M45, men det kan jeg slet ikke gå op i. Lige nu er jeg bare stolt og glad for at være skadesfri og stærkt løbende, og jeg glæder mig helt vildt til Berlin. 

Søam - DM guldvinder hold M45. :-)  

Kommentarer

  1. Vildt vildt flot og god læsning som altid !
    Morten

    SvarSlet

Send en kommentar