Børsen EY Challenge - 2015

Adidas Adizero Adios2... Engang verdens hurtigste løbesko, og den gør mig sq altid lidt glad at hoppe i. Den løb jeg i i dag, så den skal med på billede. 
Når der er for langt op til den bedste, og dermed også retten til at sige ”Se mig, sådan skal det gøres”. Kan man jo altid vende den om og sige: ”Se mig, sådan skal du IKKE gøre”. I dag skulle jeg for første gang siden oktober, fraregnet fartholder tjansen til Cph. Marathon, løbe i noget der i det mindste lignede en konkurrence.

Eftersom alle E´erne (excecutives) i Ungdommens Røde Kors var taget afsted til Folkemødet, var tjansen som løber på Exec holdet ved Børsen EY Challenge (en 5x5k – stafet i naturskønne omgivelser ved Bagsværd Sø), landet på mit bord.

Mine medløbere var håndplukkede fra toppen af Børsen, E&Y, samt Mærsk – og nåeh ja, så var femtemanden den tidligere tredobbelte tri-verdensmester Peter Sandvang, så udover at skulle dyste for første gang længe, gjorde persongalleriet mig også en smule beklemt. Hvad skulle vi egentlig tale om?

"Det skal løbes væk", tænker jeg, og får den idé, at jeg da kan tage et skud Beta-alanine – (Fås hos Nutramino), som lå i køleskabet fra februar måned. Og en af de ting, jeg så efterfølgende med stor indlevelse, kan oplyse om er; at man skal lade være med er at eksperimentere med indtag af noget som helst på selve konkurrencedagen. 

Det er virkelig skrappe sager – lidt for skrapt til min mave – og så skal man selvfølgelig også lade være med, at lade være med, at læse brugsanvisningen før efter indtag (skulle åbenbart kun have drukket en halv flaske).   

Flaske med Beta-Alanine, L-Arginine, Koffein og andet, som jeg ikke rigtig har nogen idé om hvad er
Den første fra holdet som jeg møder er Peter. Peter er fantastisk til at samle folk på holdet (noget, som altid kendetegner: "a true champ") og selvfølgelig er alle de andre (Jacob Erhardi, Uffe Hansen og Jakob Stausholm) også er nogle fantastiske mennesker.

Det er simpelthen en af de ting jeg godt kan lide ved løb – eller bare sport generelt – Det er en fantastisk måde at møde mennesker på.

Fra venstre: Uffe Hansen, Peter Sandvang og undertegnede. De to øvrige holddeltagere (Jacob Erhardi og Jakob Stausholm), dukkede op lidt senere, så de kom ikke med på dette billede i hvertfald. :-)

Nå… Men tilbage til det man IKKE skal gøre.
Måske var det pga. den hakkebøf med flødesovs og ris, som jeg spiste til frokost sammen med grillpølserne fra i går, at jeg følte mig lidt tung omkring livet. Engang rystede jeg på hovedet af en historie jeg hørte om et kendt dansk fodboldhold, som spiser citronmåner forud for deres kampe. Jeg kan så sige, at en hakkedreng med diverse tilbehør fortjener mindst samme hovedrysten. Det er ikke konkurrencemad.

Løbet
Jeg løber tredje tur, efter Uffe Hansen. Jeg ved godt at 5k altid er megahårde (og det gælder uanset niveau), men denneher er ekseptionel. Omkring 500m inde på ruten drejer man skarpt til venstre og så skal du ellers nærmest kravle over en skrænt der vel sagtens stiger 15-20%. 

I forvejen er pulsen her høj, fordi terrænet er knoldet og det går op og ned. Men sådan fortsætter det hele vejen igennem, og der er simpelthen tidspunkter hvor mine ben syrer så meget til at jeg overvejer at gå. ”Fuck det hele…” Siger stemmen inde i mit hoved. ”Detteher betyder ingenting. Det er et socialt arrangement. Slap dog af menneske, du kan bare gå lidt”. 

Jeg ved slet ikke hvor det kommer fra, normalt syrer jeg ikke til på den måde, heller ikke i bakket terræn – i hvert fald ikke på en femmer...

Og så er det at jeg kommer i tanker om en tredie ting man også skal lade være med, nemlig at starte squat program dagen før konkurrence på en stærkt kupperet 5k rute - du bør i øvrigt heller ikke starte på den slags to dage før.

Nå men det var altså dagens tre gode råd om ting du ikke bør gøre op til et løb, man kan også kalde dem "dårlige råd". Det hele var selvfølgelig en fantastisk oplevelse, ellers ville jeg slet ikke skrive om det her. :-)

Der blev dystet i tre kategorier, Mix, Herrer, og Damer. Alle tre kategorier blev vundet (vistnok for femte gang af….. Tadaa… Novo Nordisk)…. Tillykke til dem og til Runners United kollega Anders Gøtze, som løb anden tur for Novos herrer.


Kommentarer