Translate

Håbet er lysegrønt - genopbygningen uge 21 (altså uge 1)

Runners United, klar til en hyggetur i Dyrehaven i fredags. Foto: Ukendt mand på Bakken.

Håbet er lysegrønt, og der er en grund til at man siger sådan. For ligenu føler jeg mig kraftedme ligeså lysegrøn, som træerne der springer ud. Jeg er kåd og spændstig som stål. INTET slår denne fornemmelse, og jeg taler i botaniske metaforer fordi min opgave er som gartnerens. Får jeg blot denne spiren til at fænge an, vil den vokse for VIIIILDT - ikke det med stålet - det kunne jeg bare ikke lade være med.

Det går godt for tiden og m.m. der indtræffer ekstraordinære begivenheder, vil jeg blot løbende dele mine noter her på siden uge for uge.

Onsdag
Pyha… Så har man netop krænget sin sjæl ud.... Intet er vigtigere end løb... Hallo.... Der findes de første 1000 ting der er vigtigere end løb. Og så kommer jeg pludselig i tvivl.

Er det nu smart at komitte sig på denne måde? Kan jeg stå inde for det jeg nu laver - bevare fatning og fokus?

Jeg må ud. Der er intet at gøre. Kl. er 16.45 og den næste time skal kun handle om løb i bogtsaveligste forstand.

Det trækker sammen, men er egentlig ikke koldt. Jeg går ned og finder sattelitter. Ved første skridt kan jeg mærke det ikke er helt godt. Jeg har mærket fremskridt efter hver tur i en uge nu. Det må være de to løbeture træk mandag og tirsdag der har sat sig. Eller udstrækningen. Jeg tager en hurtig beslutning og dømmer restitution (dvs. superlangsomt/minimal belastning), og kort – i dag bliver det til godt tre km. tempoet hedder 5.08 min/km og jeg må indrømme at jeg frygter en anelse for den fartholdertjans på søndag (1/2-marathon i pace 4.00 min/km). På den anden side er pulsen lav (så konditionen skulle være OK), og jeg bør efterhånden være vant til at der kommer lidt nerver på på denne tid af sæsonen. Vil prøve igen i morgen og se hvordan jeg har det.

Torsdag
Intet løb i dag. Har for travlt, og vurderer at en ekstra hviledag vil gøre mere gavn, end en pligttur. Det er ikke overspring, men velovervejet - og jeg har det fint med det.

Fredag
Foran mig tårner det nye Panum, med sine messing/rustfarvede lameller… Hold da kæft det er lang tid siden jeg har været her. Turen fra Fælledvej til Fælledparken, plejede at være fast opvarmning før mine intervaller. Nu er jeg på cykel, på vej ind til Østerbro Stadion, for at hente startnumre til NC Marathon 2015.

Det går nemt at hente numrene. Et til mig, et til Sillehoved og et til Morten Jepsen (og et til Antons Minimarathon). Smutter lige ind og kigger på expoen, hvor jeg får købt mig et par Brooks Pure Flow 4… Har haft glæde af den sko i et par tidligere versioner, og jeg tænker at det er godt med lidt variation til fødderne, hvis jeg skal til at øge.

Får pludselig lidt småtravlt, for jeg skal mødes med en gruppe Runners United til en rolig 10´er i Dyrehaven kl. 16.30. Det er også her vi skal have udleveret trøjer og bukser og…. viser det sig senere, nogle søde små sokker.

På Klampenborg station, støder jeg straks på Sillehoved. Han får sit startnummer. Så dukker Martin Gudmand op og lidt efter lidt er vi tretten unge mænd, der drager afsted. Det er lidt specielt, for der er et par RU med fra Jylland, som også skal løbe søndag. Dem møder man ellers normalt kun til løb.

I dagens anledning har jeg taget min finisher trøje fra 2003 på. Dengang hed det Realkredit Danmark Marathon. Og man skulle tro trøjen var fra 1980. Foto: Claus Grønbech
Stemningen er super. Alle er i topform. Vi har ingen alder. Vi løber i et pace omkring 4.25 og jeg kan roligt sige at jeg føler mig svag. Det er ikke så meget konditionen, som musklerne og energien der stritter imod. Jeg satser på at det er normalt at føle sig så tung op til løb. Det hele er overstået på godt 40 minutter. Claus Grønbech deler tøj ud og vi går hver til sit.

Jeg følges hjem i S-Toget med Karsten Bukholt. Han bor i Hjørring og beretter om Molla. En etiopisk asylsøger, som er installeret i Hjørring. Han taler dårligt engelsk, men han løber 10km på 28.47. Det er helt utroligt at sådan en mand ikke får asyl med det samme – overvejer næste træk.
(Se TV2 indslag om Molla her)

Lørdag
Jeg er bekymret over at være øm fra turen i går. Lørdag bliver derfor hviledag, men helt fri for løb bliver den ikke. Anton skal løbe 2km Minimarathon kl. 12.00. Det bliver til en flot 24nde. Plads i pace 4.38min/km.

Der kom han flyvende. :-)
Bagefter får vi os en stor is. ER ikke så nervøs som jeg plejer at være op til ”rigtige” løb. Mit vigtigste fokus må være, at passe på mig selv, men jeg kan alligevel godt mærke en vis spænding. Resten af dagen går med carboloading.

Søndag
Vindstille… Jeg er underligt fri for nerver, men dog en smule anspændt da Morten og jeg vandrer rundt i startområdet.

Kan jeg holde til det? Hvis ikke står jeg bare af undervejs, det har jeg på forhånd afgjort med mig selv. Det vil ikke være et nederlag, men dog en klar indikation af at der er laaaangt igen og jeg vil gøre rigtig meget for at holde fast til de planlagte 23k, hvor jeg springer fra og løber tilbage i målområdet for at jogge af. Alt vil vise sig efter startskuddet. Jeg ved det. Jeg har været der før. Man kan ikke sige noget inden.

Startfoto. NCM 2015
Solen titter frem og vejret er dejligt – i hvert fald for mig. For nogle, der skal all out og hele ruten rundt, kan det godt blive varmt. Jeg er i pissegodt humør. Glæder mig som et lille barn. Så går starten.

Den er der… Jeg ved det med det samme. Pacet føles legende let, og jeg flyver frem og tilbage i feltet… Detteher kan blive en oplevelse af de RIGTIG fede.

Hilser på Aydin og et par andre løbere lidt fremme, inden jeg falder tilbage og finder pace 4.00. Sluserne er totalt åbne for alle sanseindtryk. Der er publikum, bands, DJ´s, biler og bare København i det gryende solskin. Jeg har ondt af dem der aldrig oplever dette.

Vi runder de første fem og der er væske. Jeg nyder, overhovedet ikke at skulle tænke på dette og trækker væk, for at give plads. Der bliver diskuteret lidt om pacet er for højt, men ifølge mit ur klokker vi kilometeren rent på minuttet.

Lidt efter kommer et tilskuer rush på Trianglen. Det er fedt, og man lader sig opsluge af støjen og larmen. Omkring mig løber nu Frølander og Leslie. Vi har et par andre løbere med, håber de nyder turen. Vi krydser Fælledparken og er snart tilbage ved Trianglen, endnu et tilskuerrush, men det bedste ligger foran os, og jeg ved det.

Østerbro, her i snak med Leslie Oliver. 
Langs med søerne deles flere om en dunk med energidrik. Det er lidt som at være på skovtur med nogle herlige venner får sig lige en tår kaffe - ingen stress, kun fantastiske omgivelser. Alt er skønt.

Så løber vi på Tagensvej og ned mod Sankt Hans Torv (Ny rute). Vi når Nørrebrogade og Dronning Louises Bro, som jeg tror alle har glædet sig til. Foran os løber en gruppe fra NBRO, som vi giver lidt afstand til – for som min ven Allan Dario udtrykker det: ”Dronning Louises Bro tilhører NBRO”.

Konfettiregn på Dronning Louises bro. Foto: Anders Legarth
Ingen grund til at anfægte det faktum. Og når det regner på præsten drypper det på degnen. Kort tid efter eksploderer løbet i konfetti og en hujen og råben. Det er fantastisk. Jeg har svært ved at holde tempoet nede de næste fem km, hvor vi løber gennem indre by og mod Vesterbro (også ny rute).

Halmtorvet er til gengæld lidt en skuffelse. Om det skyldes peaket over Dronning Louises Bro, skal jeg ikke kunne afgøre, men det er som om at Vesterbro slet ikke er til stede. Ydermere er ruten her på brosten og det er irriterende at løbe på.

Da vi runder oppe ad Sdr. blvd. er ruten dog atter i god stand. Vi nærmer os halv, og jeg skal til at slutte. Egentlig troede jeg at vi skulle nedad Skelbækgade, som altid men her er ruten endnu engang lavet om. I stedet må vi om DGI byen og langs banelegemet op til Dybølsbro. Ved Fisketorvet stiger jeg af. Herfra er der ca. 1km til startområdet, og det er planen.

Jeg har det perfekt og har tænkt på at fortsætte til tredive, men slår det hen. Jeg har fået mere end jeg har kunnet håbe på i dag, og det skal ikke ødelægges af at jeg pludselig skal afjogge 10km pga. en kåd beslutning. Jeg holder tempoet frem til startområdet og klokker 24km i pace 3.59 (der er altid lidt fejlmargin på uret).

I målområdet jogger jeg 2km, inden jeg får noget massage og noget at drikke. Så går jeg ned til start, hvor der nu er fem minutter til første mand kommer i mål. Her bliver jeg stående og får endnu en fantastisk løbsoplevelse ved, på første hånd at opleve, hvordan vinderne har det efterhånden som de når i mål.

Teamet efter mål. Foto: Anders Buchmann
Læring
Jeg er øm efter i søndags, men mindre øm end fx forrige lørdags træning, hvor jeg løber omtrent samme mængde i et markant langsommere pace. Og fremfor alt er jeg øm i hele kroppen på en behagelig måde, fremfor den konstante irritation i baglåret, der klart er på retræte. Jeg har taget flere kloge beslutninger i løbet af ugen, som jeg tror har understøttet fremgangen (herunder også om at løbe mindre eller slet ikke). Der har ikke været nogen tvivl om disse beslutninger, og det hæfter jeg mig ved. Alting står knivskarpt og klart for mig i øjeblikket.



   

Kommentarer

Populære indlæg